Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
KRISTIANIA BY.
delen og skibsfarten ud merkede aar med høie fragter og meget
fordelagtige priser paa trælast og jern. Den glimrende periode,
som man senere saa tilbage paa som den gode tid, varede fra
1790-aarene til krigens udbrud i 1807.
Der blev omkring 1800 lagt tiere nve afgifter paa handel
og skibsfart, hvilket efter aaret 1800 havde stor indflydelse paa
toldintradernes stigning. J 1803 forhøiedes ind- og
udførselstolden samt lastepengene m. m. med I2V2 pet. Byens
toldind-trader er derfor en mindre fuldkommen maalestok for dens
handelsomsætning. En stor del varer, især kolonialvarer, toges
over Kjøbenhavn- og betalte tolden der, hvorefter de indførtes frit
til Kristiania. Størsteparten af den norske told var udførselstold,
navnlig paa trælast.
I aarene 1804—06 udførtes fra Kristiania i gjennemsnit
aarlig ca. 125 000 m.3 trælast i 414 ladninger, hvoraf 208 ladninger
gik til de britiske havue og 197 tii Danmark. Af de øvrige gik i
disse tre aar 26 ladninger til Frankrige, 1 til Spanien og 1 til
Portugal. Hollænderne, som ikke i større antal besøgte Kristiania,
havde nu ikke en eneste ladning. Deres trælast udførtes over
Drammen, som i aarene 1804—06 udførte næsten dobbelt saa
meget som Kristiania. Hollænderne holdt sig borte fra
Kristiania, fordi denne by mest udførte saget last, medens de i regelen
hentede lasten i rund tilstand og selv besørgede sagningen. De
Heste og bedste planker gik til England, hvor de skares op til
tyndere bord, de slettere varer til Frankrige, medens Danmark
foruden bord og planker tog en hel del smaa bjelker (smaalast).
Da en stor del af lasten maatte kjøres paa landeveien fra de
omkringliggende sagbrug, var kristianialasten noget dyrere end
fra andre steder, men varen var paa grund af den kortere
flød-ning og den bedre sagning anseet for at være af bedre kvalitet.
Med kjørsel af hord og planker fra sagbrugene omkring byen
var mange bønder med sine heste beskjæftiget den hele vinter.
1 1794 blev byens trælasthandlere enige om en bestemt
tømmerpris, og der dannedes da en tilsvarende overenskomst blandt
op-landsbønderne om salgspriserne. Ogsaa kjørerne bestemte sine
kjørselspriser og gjorde streik, da disse ikke blev antagne. Streiken
blev hurtig bilagt, men kjørernes fordringer steg efterhaanden.
Det heder, at ca. 2 000 personer direkte levede af kjørselen til
og fra Kristiania, heri ogsaa indbefattet en ikke ubetydelig trafik
hiellem byen og tiere jernverker samt Hurdalens glasverk.
Velstanden i Kristiania i den her omhandledede tid steg
betydelig, og navnlig øgede formuerne i de store handelshuse,
som havde monopoliseret den fordelagtige trælasthandel paa de
britiske havne. Bernt Anker havde i aarene 1802—04 en ren
nettoindtægt af 222 000, 243 000 og 153 000 rdlr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
