Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
KRISTIANIA BY.
Skibsfarten fra 1.S07 til dampskibenes tid. Med det
pludselige fredsbrud i 1807, hvorved landet kom i krig med
England, flk de gode tid*>r en bråt afslutning. Der blev i 1808
ogsaa krig med Sverige.
Norske skibe blev straks beslaglagt i engelske havne, og
andre opsnappedes af fiendtlige kapere og krydsere, som blokerede
kysten og hindrede større fartøier fra at løbe ud. Forbindelsen
mellem Kristiania og dets vigtigste marked, England, var afbrudt
i næsten 2 aar. Trælastudskibningen i 1808 sank ned til en
ubetydelighed af 84 læster. Der var dog adskillig trafik paa
havnen med smaafartøier, som listede sig over til og fra
Jylland, dels seilede til udenlandske havne, som havde mere
uhindret tilførsel.
I 1808 gik antallet af udklareringer hovedsagelig i
smaafartøier op til omkring 750, og i det følgende aar var det
henved 1 100.
England manglede trælast, og dette gav i 1809 anledning
til den saakaldte licensefart med trælast til engelske havne.
Licensehandelen bragte byens skibsfart til en kortvarig opblomstring.
Fragterne for trælast steg til en for ukjendt høide; for de første
ladninger til England betaltes saaledes 6 ä 8 £ pr. 100
beregnede bord.
I 1810 var trælastudskibningen fra Kristiania endog oppe i
38 522 læster. Det engelske marked blev snart overfyldt, og i
1812 og 1813 gik byens omsætning atter sterkt tilbage.
De gode fragter under licensehandelen i aarene 1810—12
lokkede til mange nyanskaffelser. Heraf kan det forklares, at
Kristiania tolddistrikts handelsflaade endnu i 1817 talte 77 skibe,
tilsammen drægtige 3 957 kommercelæster.
Under krigstiden frigjorde byen sig ogsaa for en stor del
fra de danske skibe, som havde fragtet næsten alt korn til
Norge. Dette gik for fremtiden mere end før over til
norske skibe.
Efter 1814 var der en vanskelig tid for skibsfarten. Efter
datidens forhold var Norges handelsflaade betydelig. Fra
slutningen af 1815 til 1822 gik landets samlede flaade ned fra
176 000 til ca. 135 000 registerton paa grund af den aftagende
trælasteksport.
Kristianias handelsflaade var hverken før eller efter
krigsaarene af stor betydning, om den end ikke var saa ganske
uanseelig.
Af tolddistriktets flaade i 1817, 77 skibe med ialt 3 957
kommercelæsters eller ca. 10 000 tons drægtighed, hørte
saagodtsom den hele tonnage hjemme i byen selv. I det
følgende aar opgives flaaden til 60 fartøier og 4 111 kommercelæster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
