Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSFART.
273
medens den øvrige del af distriktet kun havde 21 smaaskibe
med ialt 123 kommercelæsters drægtighed. Ved udgangen af
1826 var Kristiania tolddistrikts flaade gaaet ned til ca. 9 000
ton og 3 aar senere til ca. 8 500 ton.
Som skibsrederby stod hovedstaden tilbage for adskillige
andi;e norske bver. I Krafts beskrivelse fra 1820 heder det, at
«stadens egen skibsfart er ikke af betydenhed».
Ved folketællingen 1815 var der kun 144 sjøfolk i staden,
der langt fra ikke var tilstrækkelige til at bemande de
hjemmehørende skiöe.
Udskibningen til England tog af, da der i dette land var
lagt en forhøiet indførselstold paa trælasten fra de norske havne.
Af den til udskibning bestemte trælast brændte den største del
ved den store bordtomtbrand i 1819.
Det norske skibsrederi gav fra 1823 i de fleste aar et
nogenlunde godt udbytte.
I begyndelsen af det 19de aarhundrede var af
handels-fartøierne briggen den mest yndede type. Der byggedes ogsaa
fuldriggere og barker, men saa kom en ny skonnerttype fra
Amerika, og den viste sig vel skikket for norske forhold.
Lettelser i norske skibes adgang til fremmede havne
opnaa-edes ved forskjellige i 1826 og følgende aar afsluttede traktater
og bidrog til udviklingen af fragtfarten.
Ved traktaten med Storbritannien af 18de marts 1826
op-naaedes lettelse i afgifter og den fordel, at norske skibe kunde
bringe svenske produkter til England, om det end fremdeles
ifølge navigationsakteu var forbudt at føre varer did fra andre
lande end Norge og Sverige. Den udenrigske skibsfart fremmedes
ogsaa betydelig ved den i 1825 indførte ligestillen af norske og
svenske skibe i begge rigers havne (bortseet fra indenrigsk
kystfart).
I aarene 1827—31 kom der aarlig til Kristiania direkte fra
udlandet gjennemsnitlig 381 skibe med en samlet drægtighed af
■ca. 37 000 registerton.
I 1833 blev der større omsætning. Trælastpriserne steg, og
nogle aar senere blev fragterne gode. Mange gamle forbindelser
med England var løsnet, men der kom en livlig handel med
Frankrige, som ved midten af 1830-aarene tog 60 pct. af vor
trælast, medens kun 35 pct. gik til engelske havne.
Først i 1839 naaede dog trælastudskibningen op til den
størrelse, den havde havt før krigen; da var Kristiania handelsflaade
56 skibe paa tilsammen 10—11000 ton og saa stor som før
krigen i 1807.
Af udførselen, 38 227 læster, gik 25 314 læster til Frankrige
■og 10498 til Storbritannien.
18 — Kristiania l)y. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
