Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
KRISTIANIA I$V.
aaret stod i regelmæssig dampskibsforbindelse med hele den
norske kyst indtil Finmarken og tillige med Goteborg og
Kjøbenhavn. Man havde i 1841 fire statsdampskibe i regelmæssig
post og passagertrafik. Enkelte private dampfartøier kom til; et,
tilhørende kjøbmand Tofte i Kristiania, gik i rute mellem byen
og Fredriksværn, hvor det korresponderede med statsdampskibene.
Et andet, tilhørende et interessentskab i Drammen, udførte
i 1839 ture i Kristiauiafjorden; det solgtes i 1841 til Kristiania,
og anvendtes senere mest til lystture.
Der anskaffedes i 1840 to armerede dampskibe for marinen;
disse skulde benyttes i postvæsenets tjeneste. Det ene, «Nord
kap», byggedes paa Horten, det andet, «Christiania», ved Motala
▼erft i Sverige. «Nordkap» gik mellem Kristiansand og
Trondhjem. «Christiania» sattes foreløbig til sammen med «Prins Carl»
at gaa mellem Fredriksværn, Goteborg og Kjøbenhavn. Rutefarten
for disse skibe begyndte i 1841.
1 1841 havde Norge 5 statsdampskibe og desuden 4 mindre,
private. Hele rigets dampskibstonnage var dengang omkring
1 250 eller kanske 1 30(1 ton.
1 1848 var det samlede antal dampfartøier i landet 16,
hvoraf 5 tilhørte staten, 5 hørte hjemme i fjord- og kystbyer,
og 6 gik paa indsjøerne Mjøsen, Randsfjorden, Tyrifjorden og
Farrisvatn.
Ved midten af aarhundredet forøgedes antallet af statens
postskibe, og en rute paa Kiel blev optaget. 1 1849 kom det
første af de Wilsonske Hullerbaade, «Courier , hertil, og 3 aar
senere blev et nyt dampskib, .Scandinavian», af samme selskab
sat i fart mellem Hull og Kristiania.
Norges dampskibsfart var dog endnu i 1850 rent i sin
barndom, skjønt den var begyndt for 24 aar siden.
Norge med sin udstrakte kyst trængte i høi grad dampskibe.
Tidligere var trafik langs kysten især foregaaet med
fragtemænd. hvis smaa jagter gik mellem byerne til ubestemte tider.
Ogsaa efterat de første dampskibe var anskaffet, foregik i lange
tider den meste kysttrafik paa den gamle maade.
Omtrent, samtidig med anlægget af Norsk Hovedjernbane
begyndte dampskibsfarten baade langs kysten og med udlandet
at skyde fart. Statens dampskibsfart langs kysten afløstes
omkring aarhundredets midte af privat drift, idet der i Kristiania,
Bergen og Trondhjem stiftedes større dampskibsselskaber, som
optog farten dels paa kysten og dels paa udlandet, og i flere
andre byer oprettedes selskaber for lokal fart.
Fra Kristiania underholdt staten fart paa Lübeck med
dampskibene «Kristiania og «Kronprinsesse Louises.
I 1855 begyndte Søndenfjeldske dampskibsselskab ruten paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
