Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSFART.
279
Hamburg med dampskibet «St. Olaf» og omtrent samtidig paa Hull
med dampskibet «Ganger Rolf». Imidlertid blev den sidstnævnte
rute ogsaa optaget af Wilson med dampskibet «Courier», en
hjul-baad, som gjorde Kristiania væsentlige tjenester ved at slaa op
isen, naar den kom. Søndenfjeldske blev trykket ud af ruten
paa Hull og satte ogsaa «Ganger Rolf» over i Hamburgerruten
(fia 1859—60). «Kong Sverre» optog i 1866 en rute paa Kiel,
som dog gik ind igjen. Saa kom «Kristiania» med ruten paa
Amsterdam i 1871, «Drammen» i samme rute fra 1875 og
«Lindesnes» paa Antwerpen omkring 1875 o. s. v. Snart blev
seilskibene paa alle kanter fortrængt af dampskibsruterne.
Det første dampskib i fart paa fjorden i byens nærmeste
omegn var «Dragen», som begyndte en rute paa Sandviken i
slutten af 50-aarene. Det var en gammel hjul baad af træ Saa
byggedes en ny baad, «Bygdø». «Vesta», som kom til i
60-aarene, betegnede en stor forbedring. Senere kom «Juno» og andre,
•og fjordtrafiken udviklede sig efterhvert.
Skibsfarten fra 1800 til 1914. Den norske skibsfart tog
sig raskt op i midten af det 19de aarhundrede. Der var i hele
landet en anseelig handelsflaade, 300 000 ton, der var betydelig
større end de to nabolandes; den besørgede den største del af
Norges egen vareomsætning med udlandet, og beskjæftigedes ved
trælastfart i Nord- og Vesteuropa; kun en forholdsvis liden del
var i fart paa fremmede verdensdele. I løbet af femti-,
seksti-og syttiaarene blev Norge efterhaanden verdens tredje sjøfarende
nation, og den norske handelsflaade udgjorde ved udgangen af
1878 1 527 000 ton, hvoraf 51 700 ton dampskibe. Da en
damp-ski bston fragter tre gange saa meget som en seilskibston i samme
tid, regner man Norges effektive tonnage i 1878 til 1 630 000
seilskibston.
Kristiania handelsflaade voksede fra 1856—78 fra 16 å
17 000 til 112 000 ton, altsaa til omtrent det syvdobbelte, medens
rigets steg til noget over det femdobbelte. Kristiania stod dog
tilbage for flere andre norske byer, nemlig Arendal, der havde
156 700 ton, Bergen 134 700 og Stavanger 127 700.
Don norske skibsfart var i tiaaret 1861- 70 fordelagtig.
Kristianias handelsflaade blev mere end fordoblet. Efter den
franske handelstraktat af 1865 tog Kristianias skibes fart paa
franske havne til. Af dampskibe var der i Kristiania endnu i
1870 kun 8 med ialt 1680 ton.
I 1872 og 1873 forøgedes Kristianias handelsflaade
meditilsammen 25 500 ton. Ogsaa dampskibsflaaden tiltog nu, og
udgjorde ved udgangen af 1875 24 fartøier og 4600 ton. Bergen
havde da allerede naaet 20 700 ton.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
