Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
KRISTIANIA BY.
Endnu i begyndelsen af 70-aarene var der flere seilskibe,.
som gik i regelmæssig rutefart paa Tyne, ligesom andre
seil-skibe underholdt en lignende fart paa Hamburg og andre
nordeuropæiske havne.
Eftersom dampskibsruter oprettedes, fortrængtes disse seilere
fra stykgodsfarten over Nordsjøen; men de havde gjort god nytte
for sig, idet importørerne efterhaanden havde kunnet udvide sine
udenlandske forbindelser til Tyskland, Englaud, Frankrige og
Middelhavslandene og komme ud af afhængigheden, først af
Kjøbenhavn, senere af Hamburg.
Fra 1875 af flk skibsfarten vanskeligheder; fragterne var i
femaaret 1876—80 mislige og udbyttet meget ringe. Flaaden
bestod endnu overveiende af seilskibe, medens dampskibene ellers,
og især i England, havde afløst seilskibene.
I 1879 var omtrent halvdelen af verdens tonnage dampskibe,
medens de i Norge kun udgjorde en tiendedel, i Kristiania by
13.4 pct.
Helt ud i 70-aarene havde seilskibene endnu overtaget i den
store varetransport paa verdenshavene, og Norge fortsatte at øge
sin seilskibstonnage til omkring 1875.
Da kom omslaget; tekniken forbedredes, driften af
dampskibe blev stadig billigere, og de flk mange fortrin fremfor
seilskibene gjennem hurtigere ekspedition ved land baade under
lastning og losning, saa de blev foretrukket af kjøbmændene. Der
indtraadte i slutningen af 70-aarene og gjennem hele 80-aarene
en krise for seilskibsrederiet, hvoraf det ikke helt har formaaet
at reise sig, skjønt der har været gode fragtkonjunkturer af og
til for en kortere tid.
I Norge gik det til henimod slutningen af 1880-aarene
langsomt med omlægningen fra seil til damp.
1 1888 begyndte gode tider. Trælastfarten paa Kanada og
kulfragterne paa Buenos Ayres og Montevideo var høie. Der
kjøbtes til Kristiania forholdsvis mange seilskibe af store
dimensioner fra udlandet.
Disse gav i de ca. 16 maaneder, som de høie fragter varede,
sine eiere meget god fortjeneste, hvorved i mange tilfælde
skibenes indkjøbspris optjentes; men i de paafølgende aar gav de
smaa indtægter.
Der kjøbtes i disse aar mange dampskibe, ligesom der
byggedes mange for norsk regning ved udenlandske verfter.
Fra udgangen af 1887 til 1898 steg Norges dampskibsflaade
fra 122 000 til 438 000 ton, og dens effektivitet fra 366 000 til
1 575 000 ton.
Som hjemmehørende i Kristiania angives i 1866 kun 5
dampskibe paa 932 registerton netto, i 1876 var der 31 skibe paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
