- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
354

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 354

KRISTIANIA BY.

til Kristiania, og at der her betales bra for kvaliteter, som ikke
er i videre pris i Sverige, f. eks. store, ikke for fede okser, og
store, kjodfnlde, gamle kjør, af den sort som paa grund af sin
alder og magerhed helst skjuler sig i den ubestemte artikel, som
heder pølse.

I 1914 blev der tilført Kristiania fra Sverige 21 256
storfæ-skrotter og fra Danmark 4878, tilsammen 26 134 skrotter.

Den norske kjødtilførsel var samme aar 29 557 dyr, altsaa
i tal lidt mere end den samlede tilførsel fra Sverige og Danmark.
1 vægt repræsenterer sikkerlig ikke den norske tilførsel af storfæ
mere end den udenlandske, idet det indførte kjød gjennemgaaende
var af større dyr.

Med andre ord: halvparten af aarets hele kjødtilførsel af
storfæ til Kristiania kom fra Danmark og Sverige.

Kjødimporten til Kristiania fra udlandet var omtrent ophørt
fra 1915. I december 1915 kom fra Sverige kun 6000 kg.
ferskt kjød.

Norsk flesk har taget betydelig opsving i de sidste 10 aar.
Nu indføres der lidet udenlandsk flesk. Kvaliteten af norsk flesk
blir stadig bedre.

Slagtedrifterne til Kristiania kom i ældre tid i regelen ind
i sidste halvdel af september maaned. Den rette slagtetid var
vel endnu ikke inde, men man kunde i mellemtiden lade de
indkjøbte dyr havne paa løkkerne eller ogsaa leie dem i havn
hos omegnens gaardbrugere. Naar de saa havde leiret sig paa
de sædvanlige havnesteder, foregik salget til byens borgere, der
nu forsynede sig for hele aaret. Det var forbudt slagterne og
andre, der handlede med kjød i Kristiania, at reise drifterne
imøde og opkjøbe, og de havde heller ikke ret til at kjøbe før
8 dage efter ankomsten til de sædvanlige havnepladse.

Kontrol med byens kjødhandel øvedes fra 1872 af en
dyrlæge i sundhedskommissionen.

Lov af 27de juni 1892 om kommunale slagtehuse,
kjød-kontrol m. v. paabød, at der skulde indføres offentlig kontrol med
ferskt kjød.

Den kommunale kjødkontrol blev en særskilt administration.
Det ferske kjød af hornkvæg, hest, svin, kalv, faar og gjet, som
slagtedes inden byen eller indførtes til denne, skulde stemples.
Kjød, som ikke blev godkjendt, skulde beslaglægges, tiden at eieren
fik godtgjørelse. Kjødkontrolstationen blev henlagt til
Ankertorvet, hvor der opførtes en kjødkontrolstation, som blev taget i
brug i 1894.

Kjødkontrolstationen paa Ankertorvet var for trang. Den
flyttedes i 1908 til den paa Tomtebryggen opførte kjød’nal og
kontrolstation.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free