- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
410

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 410

KRISTIANIA BY.

13 mark sølv», hvilket var bod for brud paa en kongelig
befaling.

I bagernes og slagternes laugsartikler var bestemmelser om
takster paa brød og kjød.

I bagernes laugsartikler af 23de juni 1683 fastsattes
nøiagtige bestemmelser om brødpriserne.

I slagternes laugsartikler af 5te mai 1671 fastsattes
ligeledes nøiagtige bestemmelser om kjødpriserne.

I bagernes laugsartikler heder det, at bagerne, naar kornet
forringes i pris, gjør sit brød lige saa lidet, som naar kornet er
af høiere pris, hvorved den fattige forurettes. Magistraten skulde
derfor aarlig den 2den januar udvælge to eller fire vederheftige
mænd, som hvert fjerdingaar sammen med magistraten og
politimesteren samt oldermanden og to andre af de vederheftigste
mestere i langet skulde undersøge prisen paa indenlandsk hvede
og rug og derefter regulere pris og vægt for alle slags brød, som
solgtes af bagerne. Af en tønde hvede kunde faaes 7’/g lispund
fint mel, hvoraf bagtes 8 lispund hvedebrød. Fortjenesten for
bagerue ansloges til 3 mark i penge. Desuden fik bageren alt
affald af grov hvede, mel og klid, som blev tilovers af de 71 /g
lispund fint mel.

Der opstilledes en skala for brød af hvede, af sigtet rug og
grovt brød af dansk rug, og brødets pris og vægt bestemtes efter
kornprisen.

Fra 1752 blev brødtaksterne sat regelmæssig en gang om
aaret, helt op til bagerlaugets ophævelse i 1796.

Bagerlauget blev ophævet ved reskript af 10de juni 179«-».
Det heder, at bagerlauget, som ikke til alle tider kan se sig
forsynede med det ved reskript af lste december 1786 bestemte og
til byens fornødenhed uundværlige korn, skal ophæves.

Sin ret til at sætte takst paa brød gav det offentlige ikke
slip paa. Under de alvorlige tider fra 1807 bestemtes priser paa
brød. Fra 1809 helt op til 1831 blev der hvert aar sat takst
paa brødet i Kristiania. Søgte magistraten noget aar at undlade
takstsættelsen, krævede repræsentantskabet, at takst skulde
sættes.

I 1847 blev der atter sat takst paa brød i Kristiania.

Taksterne for brød var dengang, omsat i vor vægt og mynt:

1.31 kg. af sammalet mel 262/3 øre eller 1 kg. ca. 20.3 øre
0.87 » » fjærsigtet »20 » » 1 » » 23.0 »
0.59 » » florsigtet » 16ä/s » » 1 > » 28.7 »

Endel af byens bagermestere bestred autoriteternes beføielse
til at sætte saadan takst, og da de ikke efterkom paabudet for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free