- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
411

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAANDVERK.

411

en enkelt melsorts vedkommende, ledede dette til politiaktion
med det resultat, at de ved højesteretsdom blev idømt hver en
bod af 10 spd. eller 40 kr.

De fra 1914 fastsatte maksimalpriser for brød og andre
fødevarer er hjemlet ved lov af 18de august 1914.

Industri.

Industrielle anlæg før 1N14. Før anlægget af Kristiania
har der i byens omegn været drevet sagbrng. Vandsage til
sag-ning af bord kom først i brug her i. landet omkring 1530.
Tidligere kløvede man stammer og hug to bretter af en tømmerstok,
medens man med vandsageue fik flere bord af stokkene.

En «sagfos» omtales i 1529 under gaarden Vasbond
(Vas-botn) ved enden af Gjersjøen i Oppegaardsbygden.

Provsten ved Mariakirken i Oslo overlod i 1529 en
sag-kvern til Henrik Krummedike.

Sagbrugsdriften ved Akerselven er ligesaa gammel eller
maaske ældre end anlægget af Kristiania, og arbeiderforstaden Sagene
nævnes tidlig.

Nogen bergverksdrift har der været i Kristiania omegn i det
16de aarhundrede.

I bakken under Akers kirke» har der i den første halvdel
af det 16de aarhundrede været en eller tiere ubetydelige gruber
drevne paa kobber; de blev atter optaget 1580 og 1581, da
lidt kobber med sølv siges at være udbragt.

Kristian IV lod i 1602 ved Akershus anlægge en jernhytte
med hammermølle; den har maaske ligget ved Brække i
Mari-dalen og er maaske samme verk som «Sognebergs jern brug», der
i 1545 kom i kronens eie og havde gruber ved Sognsvatn. I 1614
blev driften nedlagt og overflyttet til Bærums verk, som var
optaget i 1610 af Paul Smelter af Helsingør, og hvis drift
overtoges af kongen, indtil han i 1624 solgte det til et
interessentskab med Johan Post og Herman Krefting i spidsen. Hakedals
jernverk blev i aarene 1621 til 1623 drevet for kongelig regning
og gik derefter over til private.

Kristian IV lod i 1603 ved Hovinbækken i Oslo anlægge
et «giethus», hvor der støbtes kanoner til Akershus.
Kanonstøberiet i Oslo har vistnok været ubetydeligt. Det var i drift
endnu i 1680-aarene.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free