Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 412
KRISTIANIA BY.
I 1626 blev et myntverksted anlagt paa Hovedtangen ved
Akershus. I 1686 henlagdes myntningen til Kongsberg.
Kongen drev i begyndelsen af det 17de aarhundrede et sag
brug og en kvern mølle ved sin gaard Nedre Foss ved Akerselven.
Dette brug kaldtes siden Kongens mølle. I 1672 solgte Kristian V
Nedre Foss og møllebruget til myntmester Fredr. Gruner med det
privilegium, at der inden en fjerdingmils afstand fra Kristiania
idet daværende’! ikke maatte opfores nogen anden kvern eller
kornmølle, som kunde skade Nedre Foss mølle.
Længere oppe ved elven laa et kvern brug, som i slutten af
1600- og i begyndelsen af 1700-aarene eiedes af Ule Bentsen,
efter hvem det kaldtes Bentse brug, et navn, sotn senere gik over
paa en derværende stor papirfabrik. Den anden mølle laa ved
Vøien paa bymarkens grund.
I aaret 1743 laa der 21 tømmersage ved Akerselven. I 1820
var antallet 24. 1 1850-aaiene blev den ene sag efter den anden
revet ned, og der kom efterhaanden store murede fabrikbygninger,
saa nu er der kun 1 sagbrug ved denne elv.
Papirindustrien er gammel i Kristiania. Ole Bentsen Hk i
1686 eneprivilegium paa at anlægge en papirmølle i Kristiania,
saaledes at ingen anden saadan fabrik maatte oprettes i de første
15 aar.
I 1696 udførtes 1 300 ris papir fra Kristiania. Den egentlige
grundlægger af den nye industri var eier af Bjølsen gaard, Gerhard
Treschow, som lod papirmøllen opføre af hollandske arbeidsmænd,
nær Bentsens kvern. Paa Bjølsens grund anlagde han et sagbrug
samt en oljemølle og et sæbesyderi.
I 1698 fik Treschow toldfrihed for sin papirmølle og andre
begunstigelser. Der tilvirkedes postpapir, fint skrivpapir
(stempelpapir) og tryk- eller karduspapir. Der var store vanskeligheder
ved at faa fabriken istand.
Den lededes af papirmesteren, en hollænder, der havde
betaling fra Holland, for at han skulde fordærve papiret og gjøre
Treschow kjed af fabriken. Treschow reiste selv over til
Holland og tog med sig en gudbrandsdøl, Svend Hugen, som gik
omkring i sin nationaldragt og anstillede sig tosset, saa han gik
frit ind og ud i papirmøllerne. Han kom underveir med, at det
især var ved limingen, at den hollandske papirmester havde gjort
papiret daarligt. Svend Hugen forestod siden papirmøllen og
skaffede temmelig godt papir.
Papirmøllen vilde ikke lønne sig og blev solgt for lav
betaling (4 800 rdlr.) til en af kreditorerne, som drev den i 15 aar.
Men heller ikke han synes at have havt synderligt udbytte.
I 1786 blev disse fabriker afhændet til handelshuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
