Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 7 G
KRISTIANIA BY
over alunverket ved Oslo». Under alunskiferne ved Ekeberg,
hvor alunverket hentede sit raamateriale, maatte der findes kul,
ligesaa under en eng nord for Oslo og ved de saakaldte
Ryen-berge, «forbi et sted af det i elven Loen derved oprettede Qværner
kaldet». Her mente han, man burde foretage boringer, og man.
var rede til at træde støttende til.
Efter Bernt Ankers brev til Moltke, som var præsident i «Det
topografiske selskab», skjænkede han dette et jordbor «til at søge
efter stenkul, forfærdiget af den bedste mester, Mr. Stevens i
London, og dens dele kan forandres, ligesom man støder paa
forskjellige strata under boringer». I sit patriotiske brév udtaler
Bernt Anker sin sikre formening om, at der findes kul i nær
heden af Kristiania, og han har «anledning til at tro, at
Vækkerø-bør vælges til det første forsøg».
I 1794 og 1795 foretog «Det topografiske selskab» boringer
under ledelse af magister Rosted, som i en indberetning til
selskabet meddeler, at han virkelig fandt kul. Der blev boret ved de
saakaldte «Ryenberge» «i nærheden af det bjerg, hvorpaa nu
af-gangne kjøbmand Lars Kases sommerhus er opført».
I 20 favnes dybde fandt man et lag kul, men saa tyndt,
at det ved fortsat boring i 1 alens dybde var aldeles forsvundet
Resultatet af boringen var et «ganske lidet stykke», men af «det
skjønneste glandskul», som brændte godt og havde «som stenkul
betragtet en god lugt. Med dette stykke glandskul fulgte et
andet mindre, der havde en mørk og ujevn overflade, men
antændtes let og brændte med en anden og behageligere lugt end
stenkul i almindelighed».
Rosted var meget fornøiet med resultaterne og tilbød sig at
fortsætte med forsøgene, saalænge udsigterne viste sig at være
lovende.
Keilhau antyder, at der ved bedrageri var sluppet
engelske-kulbiter i borhullet.
Industrien i Kristiania i det 17de og 18de aarhundrede var,
naar sagbrugsdriften undtages, lidet betydelig. De fleste fabriker
havde liden kapital, og deres levetid var kort. Trælasthandelen
indtog første plads, men varerne fra endel udenbys industrianlæg
udførtes over Kristiania, saaledes jernvarer fra Bærums Dikemarks,
Hakedals, Eidsvolds og Odals verker samt glasvarer fra
Hurda-lens og Biri glasverker.
Af stor betydning for byen varde nævnte jernverker, som udførte
over Kristiania stangjern og støbejernsarbeide, som gryder,
pander, kasseroller, mortere, klokker, ovne, kugler etc. Moss jernverk
eiedes i længere tid af kristianiakapitalister.
Jernverkerne gjorde gode forretninger i det 18de
aarhundrede og udvidede produktionen adskillig. Ved Moss jernverk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
