Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDUSTRI.
Hf»
anlagdes i slutningen af aarhundredet et kanonstøberi, som fik
leverancen til den dansk-norske flaade. Ved samtlige verker
fandtes spikerhammere. Spikerfabriker fandtes ogsaa tildels
udenfor byen, saaledes den ved Lysaker, som eiedes af digteren
Tullin. død 1765. Fra 1766 til 1797 var indførsel og
anvendelse af udenlandsk spiker forbudt i Akershus og Kristiansand
stifter. Tuilins fabrik var spiker-, stivelse- og pudretfabrik.
Der er en række af tilløb til industrielle anlæg i det 18de
aarhundrede, men de fleste var mindre holdige, eller de
mislykkedes helt
Et salpeterverk blev oprettet i Kristiania omtrent 1760 af
den tyske dr. Joh. Gottfried Erichsen. Han dannede et
interessentskab for tilvirkning af salpeter af fiskeaffald og tang. Ved
Akerselven opførtes bygninger for en saadan fabrik, men der
kom intet salpeter ud af den, og bele foretagendet gik straks ind.
Der var i Kristiania i begyndelsen af det 18de
aarhundrede tobakspinderier, hvorved henimod 100 fattige børn i
Kristiania daglig blev forsørget og vænnet til at arbeide.
Et «engelsk og hollandsk tobakspinderi», som omtales i 1702,
er vistnok byens ældste anlæg af dette slags. Antallet af
tobak-spinderier tiltog senere, og der var ved slutten af det 18de
aarhundrede 6, hvortil kom 2 snusfabriker.
Et uldmanufaktur anlagdes i begyndelsen af det 18de
aarhundrede ved Oslo ladegaard af general C. H. Hausmann.
I tugthuset, der begyndte sin virksomhed i 1741, var der
et væveri og farveri, i begyndelsen ogsaa et garveri og et
tobak-spinderi.
I 1786 oprettedes ved bidrag af byens velstillede borgere i
Kristiania et «verk- og spindehus» for arbeidsløse kvinder og
børn. Her skaffedes aarlig 100—120 fattige arbeide med
spinding af strie- og lærredsgarn.
Omtrent 1812 nedlagdes disse indretninger, idet de gik op i
den større arbeidsanstalt «Maugelsgaarden».
En spillekortfabrik anlagdes i 1752. Eierne fik eneret til at
fabrikere alle de kort, som brugtes her i landet. Men driften
varede kun i 10 aar.
En uldkardefabrik oprettedes i 1757. 1 1785 blev den
beskyttet. ved forbud mod indførsel af udenlandske karder. I
slutningen af 1780-aarene skal 100 børn have arbeidet ved denne
fabrik, men den maatte nedlægges efter nogle aars drift.
I 1761—63 var der et puntlædersverk og samtidig et linhegleri.
1 1762 anlagdes en korduan- og saffianfabrik i forstaden
Fjerdingen, og senere kom der to til af samme art. De udførte
endel korduanskind til udlandet, specielt til Holland.
Der var flere teglverker. Admiralitetsraad Treschow leverede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
