Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDl’STRI.
421
drive de mange sagblade; en enkelt sag ved hvert hjul; hjulene
havde ikke mere end 3—4 fod tvermaal.
Pram omtaler alunverket, oljemøllen, papirmøllerne, præsten
Pihls teglverk og Schandorphs mosfarvefabrik.
Præsten Ole Pihls teglverk ved Hasle i Østre Aker
tilvirkede med 6 mand og 2 heste om ugen 42 000 sten.
Kristiania havde i 1809 kun et trykkeri, og trykningen
foregik da ved haandpresse.
Bergassessor d’Uvker havde i 1811 oprettet en blyantfabrik,
hvorved en mangel var afhjulpen, da der den tid ikke var
blyanter at faa tilkjøbs.
Industrien 1814—1850. 1 begyndelsen af det 19de
aarhundrede var der i Kristiania uæsten ingpn fabriker, som efter
nutidens maalestok kunde kaldes større industrielle anlæg. Det
eneste inden byens grændser, som kunde nævnes, maatte være
Bentse brugs lille papirfabrik fra slutten af det 17de
aarhundrede, hvis man da ikke vil regne med de talrige
brændevinsbrænderier, tugthusets tekstilproduktion, skibsbygningen paa
Kranen og sagbrugene ved Akerselven.
I den første halvpart af det 19de aarhundrede manglede
kapital, duelige bestyrere af større industrielle foretagender samt
duelige arbeidere.
Forbindelsen med udlandet og indenlands var tungvindt, og
dette bidrog til at indskrænke markedet. Imidlertid var
Kristiania heldig stillet, da byen havde adgang til billige kul, idet den
sterke trælasteksport til Storbritannien gav adgang til at tage
hjem returladninger med kul til billige fragter. Stenkul var’ti
begyndelsen af 1840-aarene ligesaa billige i Kristiania som i
London.
Sagbrugsbedriften dreves med vekslende held og var betydelig
langs Akerselven og paa sagbrugene i de omkringliggende byTgder.
Ellers var den industrielle virksomhed ubetydelig lige til henimod
aarhundredets midte.
En undtagelse dannede dog brændevinsbrændingen. Indtil
181H havde byen indført dansk kornbrændevin, i 1780 — 82
saaledes i gjennemsnit pr. aar henimod 350 000 1. brændevin og i
1811—15 ca. 275 000 1. Da al indførsel af kornbrændevin i
1S16 blev forbudt, oprettedes en mængde betydelige brænderier
i Kristiania. Omkring 1820 var der 15, og de gav et godt
udbytte, hvorved der lagdes grunden til enkelte formuer. Endnu i
1845 var der i Kristiania 17 brændevinsbrænderier med en
samlet produktion af henimod 2’/s million 1. pr. aar, hvoraf
adskilligt afsattes til Vestlandet og det nordenfjeldske. Senere aftog
tilvirkningen som følge af større beskatning og andre indskrænk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
