Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 7 G
KRISTIANIA BY
i 1690-aarene tagsten til Vor Frelsers kirke fra sit teglverk. Paa
Holmen var et andet teglverk, anlagt i 1757 af stiftsprovst Otto
Holmboe, som her tilvirkede blaa, glasseret tagsten. Et tredje
lignende verk eiedes i 1761 af agent Niels Nielsen. Fra 1770
lagde teglverkseieme sig mere efter tilvirkning af uglasseret
tagsten og mursten. I aarene omkring 1790 nævnes to
pottemage-rier, hvor der ogsaa tilvirkedes kakkelovne af brændt, glasseret
sten, men disse kunde ikke lignes med de svenske og
kjøbenhavnske ovne. Smaa pottemagerverksteder havde der været
længe før den tid.
Fra 1763—93 var der en liden lakfabrik, som leverede godt
lak til byens behov.
I 1766 anlagdes en tobakspibefabrik i Kristiania, og i 1781
var en fabrik af samme art igang, hvilken efter magistratens
erklæring gjorde ligesaa gode kridtpiber som de hollandske. Skjønt
disse fabriker var beskyttet ved forbud mod indførsel af
udenlandsk vare, gik de dog ind efter endel aars drift.
1 1772 fik Niels Torgersen tilladelse til at oprette en
rebet-bane paa en ved sjøen indvundet tomt ved Akerselvens udløb.
Denne var i virksomed i over 100 aar og blev kjøbt af rebslager
Timm, af hvem kommunen atter kjøbte den i 1876.
Før 1 776 var der i Kristiania intet ølbryggeri som
selvstændig forretning. I 1776 fik skipper Christian Stabeli
bevilling til at oprette et skibsøl bryggeri i sin gaard nær bryggerne
til skibenes forsyning med øl. I det følgende aar fik
stadskap-tein Lars Gad en lignende bevilling, men i 1790 var kun et
af disse bryggerier i virksomhed. Det første større ølbryggeri
for indenlandsk forbrug oprettedes af Johs. Thrane omkring 1800.
Det ældste af de nuværende bryggerier, Schous\ anlagdes i 1824
af Jørgen Young. Det laa i forstaden Fjerdingen, nedenfor det
nuværende gasverk. Her begyndte man i 1843 at tilvirke
bayersk øl.
Et geneverbrænderi anlagdes 1785 i Nedre Slotsgate og var i
1793 endnu Kristianias eneste brændevinsbrænderi. 1 begyndelsen
af det 19de aarhundrede kom der større fart i potetdyrkningen,
og da fik byen flere brænderier, og i 1820 var der 15 stykker
af dem med tilsammen 27 kjedler, men i 1839 16 med 41
kjedler. Brændevinsbrænding var dengang byens største
industrielle virksomhed.
Om industrien i Kristiania omkring 1804 har Pram meddelt
oplysninger. Akerselven, heder det, var i sit løb benyttet til at
sætte mere end 100 hjul i bevægelse. De fleste drev
tømmer-sage, tre drev papirmøller, en en oljemølle, som brugte hørfrø, og
mange drev kornmøller.
Kraften i Akerselven anvendtes saagodtsom alene til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
