Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG OG FÆDRIFT.
471
Uranienborgskogen, der laa bag hovedbyningen, er borte. En
.mægtig kastanjeallé, hvoraf rester endnu findes i Skovveien, førte
op fra Drammensveien.
Lige til 1870-aarene havde Drammensveien karakter af en
vakker landevei, indrammet af løkker med frodige haver, hvorfra
der tildels var udsigt over fjorden. Slotsparken ligger paa en
række gamle løkkers grund, som Bellevues og Tncognitoes.
Petersborg ved Drammensveien er det eneste anlæg, som har holdt sig
nogenlunde uforandret i de sidste hundrede aar. Den vældige
terrassemnr, som haven ligger paa, skal være opført af hofagent
Jacob Nielsen i 1808, tildels ved hjælp af svenske krigsfanger.
Bernt Ankers Eremitage Sommerro havde sin regelmæssige
have foran façaden. I 1806 omtales Sommerro med en
smagfuld engelsk have med ypperlige frugttræer, samt en lund af
lindetræer.
Munkedammen har sit navn efter en fiskedam, som munkene
paa Hovedøen skal have havt paa denne kant. Midt i dammen
laa en cirkelrund ø med et sommerhus, som svenskerne plyndrede
i 1716. Ved dammen var der en stor firkantet frugthave.
Filipstad med det nærliggende Tyveholmen er det eneste
eksempel paa landstedbebyggelse ved fjorden. Allerede i 1661
nævnes Filipstad som et lidet landsted med hus og have.
Paa Nedre Foss, «Kongens mølle», ved Akerselven var et af
de mest formfuldendte haveanlæg i omegnen af det gamle
Kristiania. Dette anlæg, der er beskrevet af Wilse fra 1782, er nu
fuldstændig ødelagt.
Paa de løkker, som de rige borgere efterhaanden havde
bemægtiget sig af bymarken, var der mange haver og lystgaarde,
og fra omkring 1750 var de store handelsmagnater ivrige for
haveanlæg paa løkkerne, og der var mange vakre haver, som
prises i reisebeskrivelser og i digte.
To af de vakreste og mest kjendte haver, Ankers have ved
Frogner og Colletts ved Ullevaal, er gaaet over i Kristiania
kommunes eie. Begge skal indredes til almindelig brug. Frogner
gamle have og det omliggende terræn, hvor udstillingen laa i
Ull4, skal udformes til bypark.
Frogner tilhørte indtil 1787 den rige slotspræst Sverdrup,
der, som berørt, ogsaa har eiet Marselienborg eller den store løkke,
hvoraf nu Eidsvolds plads er et stykke, og Høvik gaard. Disse
steder havde vakre haver. Sverdrup har maaske anlagt Frogner
have.
J. N. Wilse skriver i 1780-aarene, at Frogner have lignede
et «fyrsteligt lystslot, saa vakkert og regelmæssig bebygget, at
ingen stor herre behøvede at skamme sig ved en saadan
sommerresidens».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
