Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG OG FÆDRIFT.
473
Der var en indhegnet park med svaner og amerikanske
ænder indenfor og et jagthus med hunde.
Ved de store fester var der fyrverkeri og nuisik. Damerne
med vertinden i spidsen yndede at optræde i mytologisk
forklædning som gudinder eller nymfer eller at stille sig i «attituder»
i haven.
Længe efter John Colletts død i 1809, selv i de økonomisk
trykkede aar efter 1814, da næsten al privat selskabelighed var
indstillet, fortsatte hans enke at repræsentere i gammel stil.
Pavels fortæller i dagbogen den 28de mai 1815 om «stor stads
paa Ullevaal», hvor statholderen, grev Essen, deltog. Kundt om
i paviljonerne blev der serveret de sædvanlige forfriskninger,
men der var «meget solid traktement i og ved
Erkjeudtligheds-templet: Brændevin med røget laks og spegepølse, ptij^sch og
porter.»
De store selskaber paa Ullevaal, hvor Kristianias beaumoude
ved siden af tilreisende udlændinger var samlet, ofte i
hundredevis, begyndte hvert aar 28de mai, den dag da Bernt Anker udstedte
skjode paa gaarden til sin hustrus nevø ; samme dag var
fødselsdag for Bernt Ankers niece, Mathia Anker, som var gift med
Collett; Ullevaal var midtpunktet for sommerens fester som
Fladeby for vinterens. Uafbrudt i næsten en menneskealder, fra
1793 indtil henimod firmaet Colletts fallit i 1821, spillede denne
have en rolle i det luksuriøse liv, som foldede sig ud i
handels-magnaternes sidste glimrende tid.
Kjøkkenhaver. I det gamle Oslo har der været dyrket kaal,
thi da osloborgerne havde maattet flytte over til Kristiania, fik
de i 1629 for sine gamle «tofter» og kaalhaver en række store
gaarde i Aker.
1 Kristiania har dyrkningen af kjøkkenvækster i ældre tid
været ringe. I 1750 indførtes kaal og rødder fra Holland,
men der var 2—3 handelsgartnere og et par berskabsgartnere.
Biskop Pontoppidan omtaler i 1752, at man i byerne havde
ladet indføre alle slags rødder, hvidkaal, log o. lign. fra Holland
og England, men i de sidste snes aar var det blevet mindre, da
gartneriet havde gjort fremskridt.
Omkring 1750 kom en tysk gartner /. C. Gäblein til Kristiania.
Han havde hus og havetomt ved Vor Frelsers kirke og en have og et
«gevæksthus» ved Akers kirke. Han holdt 40—50 arbeidere i sit
gartneri, drev stor handel med grønsager og frugt og sendte hele
baadladninger til steder rundt fjorden. Han hjalp saaledes den
hjemlige produktion op. Byens embedsmænd og de store
kjøbmænd gik i spidsen med haveanlæg paa sine løkker.
Ved Tøien, der nu tilhører universitetet, har der i gammel
tid været en have med dobbelte trærækker og damme omgivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
