Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRESSE.
499
var medredaktør tii 1836. I 1812—14 udgav han desuden «Den
norske Bondeven». I 1819 grundlagde han «Morgenbladet» og
redigerede det til 1821. Han blev i 1828 overtoldbetjent i
Drammen og døde her i 1852.
I 1814 var der i hele Norge 7 aviser, hvoraf 3 udkom i
Kristiania.
Samtidig med «Tiden» udgav regjeringskommissionens
medlem Enevold Falsen i 1808 bladet «Budstikken», hvis redaktør
efter Falsens død samme aar overtoges af L. Stoud Platou. Begge
disse journaler, «Budstikken» og «Tiden», var officielle blade,
som modtog sine meddelelser ad officiel vei. De begyndte
efterhaanden at omtale dagens begivenheder og bringe politiske
artikler, og navnlig i 1814 gjorde de rigsforsamlingens forhandlinger
til gjenstand for sine betragtninger og meddelelser «Tiden»
sluttede sig saaledes til det Wedelske parti. «Budstikken» og
<Tiden gik ind ved udløbet af 1814.
Efter adskillelsen fra Danmark i 1814 blev trykkefrihed
indført paany, medens censuren vedblev at eksistere i Danmark,
hvor den først ophævedes i 1848.
Efter grundlovéns § 100 skulde frimodige ytringer om
stats-styrelsen og hvilkensomhelst anden gjenstand ikke længere kunne
straffes. Hvad der overskred frimodighedens grændser, blev
imidlertid lige indtil straffeloven af 1842 traadte i kraft, paatalt og straffet
efter forordningen af 1799, der iblandt andre straffe ogsaa havde
landsforvisning. Ved straffeloven af 1842 blev de fleste ældre
bestemmelser om pressen ophævede, og af forordningen af 1799
stod kun ved magt bestemmelserne om, at embedsmænd er
forpligtede til ved dom at fralægge sig beskyldninger for
uredelighed i embedsførsel, naar slige beskyldninger fremsættes
paa tryk, samt at en bogtrykker, under mulkt af 640 kr. til
vedkommende fattigkasse, skal navngive sig paa ethvert skrift,
der gaar ud fra hans trykkeri, hvor lovligt skriftets indhold end
maatte være.
Efterat «Tiden» var gaaet ind, flk man allerede i 1815 det nævnte
officielle blad «Den norske Rigstidende». Det blev et offentligt
avertissementsblad, men aabnede i den første tid sine spalter i vid
udstrækning for indsendere, meddelte officielle efterretninger og
udenlandske oversigter og var i politisk henseende selvfølgelig
regjeringsblad; paa forskjellig maade og under forskjellige
skikkelser, i de sidste aar som tillæg til «Intelligenssedlerne»,
fortsattes «Rigstidende:, som før berørt, helt til 1882, da den
ophørte.
Den norske Rigstidende» begyndte at udkomme som et
regelmæssigt organ med to nummere om ugen den 5te januar 1815.
Statssekretæren og grev Wedels ekspeditionssekretærer var hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
