Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
KRISTIANIA I5Y.
redaktorer; det var de senere statsraader P. C. Holst og J. H. Voyt.
Som medredaktør havde de desuden statsraadsafdelingens arkivar,
udgiver af det før nævnte blad «Tidens, pastor N. Wulfsberg.
Desuden stod paa redaktørlisten overlærer ved katedralskolen
C’. Døderlein, som vedblev som «Rigstidendens» redaktør til sin
død i 1839.
I den tid var man hele verden over henvist til at laane
udenlandske nyheder af de fremmede aviser, man fik med posten.
Den elektriske telegraf var en opfindelse, ingen drømte om.
Postgangen fra udlandet over Strömstad var efter
vaaben-stilstanden paa Moss kommen igang igjen; men nyhederne var
uger gamle, inden Kristiania blev delagtig i dem.
«Rigstidende»s oprindelige bogtrykker, Christopher Grøndahl,
satte den første hurtigpresse i Norge igang paa sit trykkeri.
«Rigstidende»s værdighed som officielt organ for
departe-mentsnyheder gjorde det dengang umuligt for redaktionen at
optræde som talsmand for den offentlige mening.
Den ene af de fire redaktører, J. H. Vogt, fik en dag i 1815
det indfald at sætte ind i avisen blandt «indrykkeiser mod
betaling» følgende notits:
«Paa Akershus fæstning vaier et flag," som er det svenske,
nemlig mørkeblaat med gult kors: dog er det norske flag, rødt
med hvidt kors, anbragt i den øverste kvadrat nærmest flagstangen.
Folk fortæller, at dette er det orlogsflag, som kongen for Vs aar
siden har befalet anlagt for de forenede riger Norge og Sverige,
og hvorom intet er bleven offentlig bekjendtgjort.»
1 den anledning blev der undersøgelser. Vogts medredaktør,
statssekretær Holst, kunde erklære overfor statholder Essen og
statsraad Wedel, at han ikke havde læst notisen. Vogt maatte
gaa til bekjendelse for sin chef Wedel og Karl JohaD. Ekspedi
tionssekretær Vogt maatte med næste nummer slutte som redaktør.
Notitsen kostede ham desuden hans stilling som kommissær ved
forhandlingerne om statsgjældsopgjoret med Danmark.
Redaktør J. H. Vogts artikel viser, hvad en redaktør for
100 aar siden ikke maatte sætte ind i sit eget organ.
Der fandtes, som omtalt, i den første tid efter foreningen med
Sverige saa godt som ingen avis, der havde sat sig til opgave
at drøfte offentlige anliggender. «Intelligenssedlerne» og den
siden 1819 udkommende avis «Morgenbladet» havde næsten
udelukkende bekjendtgjørelser og dagsnyheder, og hvad der kunde
tænkes at være autoriteterne mindre behageligt, blev ikke sat i
avisen. En undtagelse dannede «Nationalbladet», der var blevet
stiftet i 1815 af student og boghandler Hans Abel Hielm, og til
hvilket broderen, regjeringsadvokat Jonas Anton Hielm, leverede
bidrag. Det var landets første oppositionsblad. Det udkom i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
