Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
KRISTIANIA I5Y.
26de aargang). Det udkom 6 gange oin ugen og var redigeret
af cand. mag. Vilhelm Alibert. Det gik ind i 1911.
«Den 17de Mai» begyndte den 9de januar 1894. Til 1897
redigeredes bladet af Arne Garborg og Rasmus Steinsvik. I 189X
og 1899 var det uden navngiven redaktor. Fra 1900 til sin død 24de
juni 1913 var R. Steinsvik eneredaktør. Andres Haavoll var saa
redaktør til Ilte juni 1914, da han afløstes af Ketil Skogen, der
fungerede til 6te november 1916, efter hvilken tid Anders Hamre
har været redaktør.
«Eidsvold», «organ for centrum», udkom med sit første
nummer 2den januar 1894 under redaktion af Lars Havstad og P.
Helgevold. Bladet udkom oprindelig tre gange ugentlig, fra 2den januar
1896 seks gange ugentlig. Bladet søgtes redigeret som moderat
venstreblad. Det ophørte at udkomme i 1907.
. «Dagsavisen», «upolitisk nyheds- og avertissementsblad»,
udkom med sit første nummer 24de marts .1897. Bladet redigertes
af pastor Jacob Jakobsen og M. Mjelde. Det ophørte at udkomme
i 1912.
Kommunale anliggender.
Kommunens administration for enevældet, i middeiai
deren havde de norske byer et udstrakt selvstyre, idet byernes
indre anliggender blev afgjort af et raad, som valgtes paa det
aarlige b3*møde af de husfaste mænd. Raadet valgte af sin midte
en «gjaldkere», som havde den ledende stillling baade under
raa-dets forhandlinger og som den øverste haandhæver af
vedtægterne; han var tillige repræsentant for kongemagten og havde at
inddrive bøder og skatter.
Ved bylovene af 1276 blev bystyrets organisation ændret.
Kongemagten havde nu faaet større indflydelse, navnlig derved,
at gjaldkeren blev fortrængt fra sin stilling som raadets formand
af den kongevalgte embedsmand, lagmanden; gjaldkeren blev nu
nærmest byfoged.
I løbet af det 14de aarhundrede undergik bylovene
adskillige tillempninger ad sædvansmæssig vei.
Efterhaanden veg lagmanden plads for sysselmanden eller
lensherren, og som mellemmand mellem denne og bvraadet
valgte bj’raadet sine 2 værdigste og som regel ældste
medlemmer til borgermestre. De første norske borgermestre
forekommer i Oslo i aaret 1438.
Fra denne tid var der som regel 2 borgermestre i Oslo; de
blev valgt af raadet; den ældste af dem førte præsidiet ved de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
