Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNALE A N’ I. I (i G E N D E R.
509
ugentlige raadsmøder. Ved kristoffer af Bayerns stadsret (1444),
som egentlig var affattet med de danske byer for øie, blev stillingen
som borgermester lovmæssig anerkjendt i Norge Med stillingen,
hvortil regelmæssig valgtes velstillede handelsmænd, fulgte ikke alene
æren af at være byens første borgere, men tillige en ikke ringe
indtægt. Disse øgedes efterhaanden paa flere vis, saaledes blev
der tilstaaet dem eneret til udskjænkning af vin og salg i mindre
dele. Henimod det 16de aarhundredes slutning blev der
tilstaaet dem sportler i gebyret for borgerbreve. Sammen med
raa-dets øvrige medlemmer var borgermestrene fri for byskat; der
tilkom dem ogsaa sportler for veining, maal- og vægtredskabers
justering, bevidnelse af dokumenter, betaling for udskrifter m. v.
I Kristian III s tid blev det lensherren, som valgte borger
mestre og raad. Da borgermester i Oslo Rolf Olufssøn Darre i
1560 blev entlediget, blev det ved kongebrev befalet lensherren
«at forordinere en anden, som duelig er til at forestaa samme
befaling».
Som oftest blev nu borgermestrene afhængige af lensherren
og hyppig valgt blandt hans underordnede. Skriverkarle, som
fulgte de danske adelsmænd, begyndte gjerne som slotsskrivere,
avancerede til foged paa landet, tolder eller byfoged i Oslo, og
derfra til borgermester.
At borgermesterembedet ofte blev beklædt med danske
skriverkarle og fogder, gav anledning til misnøie og stridigheder
med byens borgere.
Aaret 1619 bestemtes, at samtlige norske byer skulde have
efter omstændighederne 1, 2 eller flere borgermestre og 4 eller
6 raadmænd.
Da borgerne i Oslo efter branden i 1624 maatte flytte over
til Kristiania, blev den nye by, ligesom den gamle, styret af 2
borgermestre og et vekslende antal raadmænd. Borgermestre og
raad oppebar visse indtægter, men vedblev at drive sin
næringsvei. Borgermestre og raadmænd havde ikke fast løn. I 1648
var der tilstaaet borgermestrene en halv daler af hvert
indgaaende og udgaaende skib. Hollænderne havde privilegium paa at
være frie for denne afgift. Ligeledes kunde borgermestrene
toldfrit indføre 6 læster rostockerøl, 6 amer rhinskvin og 6 oksehoveder
franskvin.
I 1651 var der 2 borgermestre og 10 raadmænd i
Kristiania. Raadet varetog politivæsen, bygnings- og brandvæsen,
sørgede for udligning og fordeling af skatter. Raadet .
repræsenterede altid byen paa stændernes møder. Raadmændene var
selv-skrevue lagrettesmænd, altsaa i besiddelse af dømmende
myndighed. Byfogden havde indtil 1662 kun at udfærdige stevninger
og holde eksekutioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
