Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51 ti
KRISTIANIA BY.
Det menige borgerskab var uden indflydelse. Vistnok blev
borgerskabet paa en bestemt dag (St. Thomæ dag, 21de
december) samlet paa raadstuen for at høre oplæst byens privilegier
og for at «videre forfare, hvad byens øvrighed haver med
dennem at bestille», men dets indflydelse var ringe, om der end
førtes klager og var tilløb til opposition.
Forbindelsesleddet mellem kommunen og regjeringen var
statholderen eller vicestatholderen og stiftsbefalingsmanden i
Akershus.
Kommunestyrelsens forhandlinger førtes paa stadens raadhus.
Dette laa fra forst af nær ved det gamle torv paa hjørnet af
Raad-husstrædet (nu Raadhusgaten) og Raadhusgaten (nu Øvre Slotsgate).
I 1641 blev der paa hjørnet af Raadhusstrædet og
Slots-gaten (nu Nedre Slotsgate) opført et nyt Raadhus (det nuværende
Tekniken). Dette gik i 1739 over i privat eie, efterat den i
1647 opførte bygning paa hjørnet af Raadhusgaten og
Dronningens gate (den saakaldte Gamle raadstuen), der havde tjent
stiftsbefalingsmanden til bolig, ved Kristian VI’s reskript af 11te juli
1733 var blevet skjænket byen og indrettet til raadhus og fængsel.
Kommunens administration fra enevældet til
formand-skahsloyen i 1S37. Indførelsen af enevoldsmagten i 1660
fremkaldte forandringer i det kommunale styre. Al magtfylde blev
samlet i kongens person. Under navn af magistratspersoner gik
byernes embedsmænd over til at blive kongens embedsmænd. I
det 17de aarhundrede klagedes der over, at borgermester og raad
tilrev sig den borgerlige næring og trykkede det menige borgerskab.
I Kristiania kom der i 1665 en præsident, og efter kgl. resi.
af 24de marts 1666 skulde magistraten bestaa af 1 præsident,
1 borgermester og 6 raadmænd. Antallet af raadmænd
biet-senere indskrænket til 2. I hele det 18de aarhundrede bestod
magistraten af 1 præsident, 1 borgermester og 2 raadmænd, der
efterhaanden gik over til at være embedsmænd, som skulde leve
for og af sit embede. De udnævntes allerede fra 1660 af
kongen.
Saaledes udstyret, kun med enkelte smaa ændringer,
forblev Kristiania magistrat indtil 1828 Fra 1819 af bestod
magistraten kun af 1 præsident og 1 raadmand. Inden magistraten
havde præsidenten den daglige koutrol af byens affærer og var
paa alle hold den ledende.
Byfogden blev dommer i første instans, magistraten dømte i
anden. Fra dennes eller den saakaldte raadstuerets dom
appelleredes fra 1670 til overhofretten i Kristiania, som kun var
Danmarks høiesteret underordnet. Denne ordning af domstolene stod
ved magt indtil 1797, da stiftsoverretterce blev oprettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
