- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
27

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDDELING, BELIGGENHED OG GRÆNDSER.

27

den ældste og mægtigste del af bygden. Navnet brugtes ialfald
endnu efter 1600, men er nu glemt; i det 16de aarh. skrives
almindelig Ribo.

n Hegvindum forekommer som bygdenavn (1383); gaarden
Haarstad siges at ligge der. Navnet bruges endnu om den
nordøstlige del af sognet. Det udtales Hæg g vinn; tildels siges ogsaa
Hæggvinnaasen i modsætning til den nedenanførte nabobygd
mod vest.

Mikjdlsåssinn (Michaelsaasen) nævnes i 1367 og 1460; af
endnu tilværende gaarde henføres Markestad did. Det er sognets
nordvestlige aasbygd, som har været kaldet saaledes, utvilsomt
efter helgenen Michael, til hvilken bygdens kirke var indviet.
Nu siges blot aasen.

Furnes er vistnok oprindelig et gammelt bygdenavn.

Fra Løiten er disse gamle bygdenavne: -

Til Fauskar henføres af bevarede gaarde: Hommerstad,
Spangen, Berge, Haukstad, Kjøstad, Imset, Skillingstad, Vestre
Skramstad, Vestre Lund, og af forsvundne gaarde Nesten og
Fjælgaard. Navnet lever endnu i gaardnavnet Foskum. Fauskr
er trøsket, forvitret træ.

Til bygden All henføres Bjørke, Torshov, Rustad og
Fjælgaard ; desuden Skøien i Romedal, der ligger ganske nær
grændsen af Løiten.

Af de i middelalderen omtalte fjerdinger i Løiten kan
fremhæves Müsafjöröungr (Musefjerdingen), hvortil henføres Hestvold,
Skillingstad og Vestre Skramstad ; den har vel altsaa indbefattet
herredets vestlige del.

Fauskar maa have været fællesnavn for det hele herred og
de øvrige navne betegnet underafdelinger. Dette fremgaar blandt
andet deraf, at Fjælgaard paa et og samme sted henføres baade
til All og til Fauskar, Skillingstad og Vestre Skramstad baade
til Müsafjöröungr og til Fauskar, ligesom det ogsaa kan sluttes
af, at Aal betegnes som fjerding.

Den oprindelige betydning at all er vel en stribe.

I Austbu siges Olafsberg eller vel rettere Olaberg, der nu er
gaaet ind under Jønsberg i Romedal, at ligge. Dette synes at
maatte være et bygdenavn med betydning: Østbygden. Det
kunde alene forstaaes med hensyn til den straks vestenfor
liggende Stangebygd og kan kun have betegnet en mindre del af
Romedal.

Det nuværende Stange herred kaldtes i gamle dage S’kaun
ligesom flere andre bygder paa Østlandet og i det
trondhjemske.

Navnet Skaun, der maa være ældgammelt, forklares af det
gotiske adjektiv skauns, skjøn; de bygder, som bar det, er ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free