Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
HEDEMARKENS AMT.
alle aabne og tæt bebyggede. Navnet er forlængst gleint paa alle
de søndenfjeldske steder, men brages endnu paa tre steder
nordenfjelds. Det udtales Skaangna, med den hyppigt indtrædende
ændring af -aun til -ogn-, som i Frogner for Fraunar.
Af navne paa dele af Stangebygden forekommer i
middelalderen det vistnok endnu brugte Skögabygö, til hvilken Temmen
og Ekeberg henføres.
Soløyjar og Odalr hørte, som før nævnt, til Raumafylki, der
ogsaa undertiden slethen kaldtes Raumariki. Soløyjar og Odalr
var hoveddalen om Glommen med sidedale lige til begyndelsen
af Alfareimr i Østerdalen. Raumafylki var et af Norges tidligst
bebyggede fylker, der nævnes i historien fra de ældste tider af.
Soløyjar og Odalr adskiltes ved låve fjeldstrækninger fra
Verm-land i øst. Den største af disse var Eiöaskögr, over hvilken i
ældre tider den fornemste kommunikation med Sverige gik langs
Vrangsaaen, ligesom jernbanen nu.
Bygden Eiöaskögr var i gamle dage mest bekjendt som en
lidet beboet grændseskog mellem det norske Solør og det svenske
Vermland. Efter den maade, hvorpaa man reiste i den tid,
benyttede man mest muligt de mange langstrakte sjøer, som findes
her langs den gamle, endnu med liden forandring fulgte veilinje,
og kom saaledes til at fare over en række af eid mellem disse.
Navnet betyder: Skogen med de mange eid.
Paa Eiöaskögr var Mag» o rar den sidste norske gaard og
Morasti r den første svenske i EiÖa sogn i Sverige; den egentlige
grændse dannede Vöxubrü (broen over Voxen).
Soløyjar (nu Solør) i Raumafylki kalder Saxo insulæ solis (solens
øer). Benævnelsen antager P. A. Munch opstaaet af de mange
virkelige eller tilsyneladende øer, som afskjaeres ved de arme og
bagevjer, Glommen afgiver, saa at landet deromkring er en art af
marskland. O. Rygh bemerker, at øy i landskabsnavnet Soløyjar er at
tage i betydningen flad strækning med frodig plantevekst langs vand.
Navnets første led antages almindelig at være sol, sol, men efter
den nuværende udtale af vokalen i første stavelse — navnet
udtales saaledes med tykt 1 —- kan der være grund til at nære
nogen tvil om denne menings rigtighed.
I Solør er kun faa gamle bygdenavne nævnt i ældre tid.
Geisäss, nu sognet Gjesaasens navn (i Aasnes herred), var i ældre
tid bygdenavn.
Odalens gamle navn, Odalr, er sammensat af 6 (å), en elv,
og dalr, altsaa Elvedalen. Det kan efter sin betydning
sammenstilles med Elvedalen (Stor-Elvedalen, Lille-Elvedalen), hvilket
navn i middelalderen maa have lydt Elvardalr. Elverum, Alfareimr,
er sammensat af alfar, ældre genetivsform af elfr, elv. Disse
tre navne, Odalr, Elfardalr og Alfareimr, kan saaledes efter sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
