Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDDELING, BELIGGENHED OG GRÆNDSER.
29
mening sammenstilles, idet de alle tre betyder kun en enkelt del
af elvens, Glommens, dal.
Eystridalir eller Østerdalen bestod af de to hoveddale, den
ene med Glommen (Glåma) og den anden med Rena (Rein),
tilligemed de mindre dale, Trysilar ved Tryssil eller Fæmundselven, Iöri
og Sarnar (Særna) ved Dalelven og Kviknar (Kvikne) ved Ork (Orkla).
Østerdalen var, som berørt, i middelalderen kun tyndt befolket
og bestod for størstedelen blot af fjelde og skogstrækninger; mest
bebygget var den sydligste del Alfareimr, Elverum. Hoveddalen
om Glommen ansaaes som den egentlige Eystridalr og bestod af
Amöt, strøget hvor Glommen og Rena løb sammen, og Elfardalr
(Elvedalen). Til den øverste del stødte flere sidedale, som Vingill
(Vingelen) paa vestsiden. Ovenfor Reindalr fulgte Pyslardalr
(Tyldalen) omkring IJysl, der forener sig med Rein.
Landet var inddelt i skatteoppebørselsdistrikter, féhirzlur,
paa latin thesaurariæ, og Hedemarkens amt hørte til Oslöar félnrzla
(thesauraria Osloensis), der indbefattede Oslöarsysla og Oplandene.
I retslig henseende hørte amtet til HeiösævisJ)ing. Heiösævisßing
og Heiösævislçg kaldtes det thing og det lovforbund, som sluttede
sig om dette, og den egentlige kjerne i dette forbund har været
de tre frugtbareste oplandske fylker, Heina-, Haöa- og
Rauma-fylke; det indbefattede dog ogsaa Gudbrandsdalen og
Østerdalen. Navnet Heiösævisjnng er at forklare af et gammelt navn
paa Mjøsen, Heiöscer, af samnie stamme som Heiömprk. Navnet
har intet at gjøre med Eid eller Eiösvollr, skjønt Oplandenes
hovedthing holdtes her paa eidet, det vil sige paa det sted, hvor
vandveien for oplændingerne over Mjøsen endte ved Sundfossen i
Vormen, og hvor de maatte tage over land for at komme videre
paa Vormen eller ned til Øieren. Senere, i den sidste tid af
borgerkrigene, oprettedes lagmandsembeder, og derved
begrundedes en ny inddeling, saaledes paa Oplandene Upplanda-Jnyig, først
to, senere forenede til ét.
I geistlig henseende hørte amtet, undtagen Solør, til Hamar
bispedømme (dwecesis Hamar en.sis), der indbefattede Heina- og
Hada-Fylker, Gudbrandsdalene, Østerdalene, og af Grenafylke
Numedalen tilligemed den nordøstlige del af Telemarken eller de
nuværende Tinn, Seljord, Hjartdal, Lardal og Vinje sogne
tilligemed Lilleherred sogn af Nedre Telemarken. Solør provsti (Soløyja
pröfastdmie) hørte til Oslo bispedømme (dioecesis Osloensis).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
