Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
37
fra Sverige, men sydlig for Elgeklinten til amtsgrændsen mod
Sverige gaar de norske elve over grændsen ind i Sverige.
Allerede denne vandskjellets beliggenhed viser, at der
langs den norske grændse mod Sverige ikke i dette amt gaar
nogen udpræget ryg, og en nærmere undersøgelse af høiderne vil
vise, at noget høidedrag, der kan betegnes med et fælles navn
Kjølen, ikke findes langs grændsen her.
Sædvanligvis er der langs grændsen store skogstrækninger,
der er tyndt befolket, og i den nordligste del er der høifjeld
langs grændsen.
Her i amtets nordøstlige del ligger de høieste fjelde ikke
langs grændsen, men nærmere Fæmunden, mellem denne sjø
og grændsen, saaledes Svukuen, 1430 m., Grøthogna, 1430 m.,
Elyaahogna, 1487 m. Længer syd ligger vistnok høie fjelde nær
grændsen som Herjehogna, 1170 m., Kvithogna, 1148 m.,
Brat-fjeld, 1035 m., Fulufjeld, 1001 m., Brynflaaen, 959 m. og
Fakse-fjeld, 887 m. Sædvanligvis angives det, at fra Faksefjeld
fortsætter «Kjølen» ind i Sverige som Dalfjeldet, paa grændsen
mellem Dalarne og Vermland, og sænker sig saa mod det svenske
lavland.
Det er ovenfor angivet, hvorledes vandskjellet mellem de
trondhjemske vasdrag og Glommens vasdrag har en retning fra
vestsydvest til østnordøst.
De gamle geografer og ældre karter angav her en fjeldryg
eller bjergkjede, som kaldtes Dovrefjeld. Grændserne for det, som
kaldes Dovrefjeld, angives forskjellig.
Dovrefjeld, som benævnelsen bruges af befolkningen, er vel
egentlig kun det høifjeld i den egn, hvor hovedveien fører fra
Laagens dalføre over i Drivas, over Fokstuen, Hjerkinn.
Dovrefjeld vil saaledes vel ikke sige andet end høifjeldet i
Dovre herred, og de toppe, som hæver sig paa høifjeldet her,
siges at ligge paa Dovrefjeld, saaledes Snøhætta paa Dovrefjeld.
Denne lokalbenævnelse er da udstrakt til større eller mindre
dele af den strækning, der ligger nær eller paa vandskjellet mod
det trondhjemske, eller mellem det søndenfjeldske og
nordenfjeldske. Reiser man over dette vandskjel, saa maa man passere
en høitliggende strækning, der naar over skoggrændsen, og dette
er den almindeligste betydning af fjell i det norske sprog, idet
fjell helst bruges «om bjerge eller bjergmasser, som stiger saa
høit, at skogvæksten ganske eller næsten ophører». (Aasen.)
Betegnelsen Dovrefjeld er da forsøgt udvidet til at betegne
en ryg eller fjeldstrækning med retning fra vest til øst, hvilken
opstilles sammen med Kjølen og Langfjeldene, men denne
udvidelse af betegnelsen Dovrefjeld kan neppe opretholdes.
Beliggenheden og grændserne for Dovrefjeld er angivne af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
