Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
HEDEMARKENS AMT.
den tyske geolog Naumann, der gjennemvandrede dette land i
somrene 1821—22. Han siger i anden del af sine «Beitrage
zur Kenntniss Norwegens»: «Dovrefjeld kaldes den bjergfulde
del af Norge, som ligger mellem 62° og 62° 40’ bredde og 26°
og 28° længde, saa at de nærmere grændser omtrent kan angives
saaledes: I nord dalen fra Sundal kirke opover Opdal kirke
til Inset, i øst en linje fra Inset til Lille-Elvedalen i
Glommendalen, i syd Grimsas dal og i vest Joradal. Imidlertid, føier
han til, beror denne begrændsning hverken paa topografiske eller
paa geognostiske eller fysikalske forhold, men næsten ene og
alene paa en fra alders tid sanktioneret brug.»
Landstrækningen bestaar dels af grundfjeldets bergarter, dels
af yngre skifere, disse sidste hist og her gjennemsatte af granit.
Grændsen mellem skifere og grundfjeldets bergarter gaar ikke
mod vest, som Dovres retning angives at være, men den har en
nordlig retning. Fjeldene forandrer karakter med denne grændse,
der gaar noget østenfor Snøhætta. Vestenfor denne grændse,
naar man kommer ind paa grundfjeldet, begynder mægtigere fjelde,
som Snøhætta, Skredahø, Hundsjøfjeld o. s. v., østenfor grændsen
i skiferen er fjeldformerne mildere.
Allerede Naumann gjør opmærksom paa forskjellen i egnens
karakter vest og øst for Snøhætta. «Vest for Snøhættas gruppe
paa grændsen af Nordmør og Romsdalen mod Gudbrandsdalen
er plateauet paa Dovrefjeld som den midtre del af det
østvest-lige bergdrag et vildt, øde, med snemarker rigelig bedækket
høifjeld, medens det østlig for hin gruppe antager en mildere
og mildere karakter, indtil endelig endog faste boliger tager
plads paa dets ryg. Jeg var i begge egne paa en tid, da deres
karakter kan bedømmes med sikkerhed, da ikke mere de aarlige
snemasser skuffer øiet, og billedet af vinteren paatrænger sig
illusorisk istedetfor egnens sande billede. Det var i august, at
jeg gjennemstreifede vildnisset mellem Jora og Lesje, og i den
samme maaned saa jeg den øvre Orkedal og egnene om Egnundas
kilder; men konstrasten var i sandhed paafaldende som forskjellen
mellem vinter og sommer.»
Om den af Naumann angivne begrændsning af Dovrefjeld
bemærker han, som berørt, at denne hviler hverken paa
topografiske eller geognostiske eller fysikalske forhold, men ene og alene
paa en fra alders tid hævdet brug, som da overhovedet delingen
af det hele norske høifjeld i forskjellige fjelde, ligesom delingen
af de sydeuropæiske høiland i forskjellige alper er mere
historiskpolitisk end topografisk-fysikalsk.
I dr. O. J. Brochs statistiske aarbog angives grændserne for
Dovrefjeld saaledes:
«Den brede og høie fjeldstrækning, som fra Tonnas og Orklas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
