Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
39
dalfører i øst udbreder sig mod vest over den sydlige del af
Orkedal fogderi og den største del af Nordre Gudbrandsdalen
fogderi indtil Ottas og dens bielv Bævras dalføre i syd, samt mod
vest strækker sig til havet, hvor den mellem Romsdalens og
Nordre Bergenhus dybt indskaarne fjorde, Sognefjorden sydligst,
Surendalsfjorden nordligst, løber ud i store, tildels meget høie
og i stor udstrækning snebedækkede halvøer, bærer det
geografiske navn Dovre. Mod sydøst hænger den sammen med den
sydligere store Oplandenes høislette. Grændsen danner her næsten
en ret linje fra Tønset kirke til Vaage kirke i vest.»
Det er vistnok bekvemt og nødvendigt ved en beskrivelse af
landet at afgrændse samme, men de her angivne grændser lader
sig neppe opretholde. Fjeldene paa vestsiden af Orkla og Tonna
i Kvikne skulde efter denne afgrændsning høre til Dovre eller
Dovrefjeld, og de paa østsiden ikke, men fjeldene paa vestsiden
af dalen i Kvikne er hverken ved sin høide eller ved sine
sten-arter udmærkede for fjeldene paa østsiden, og deslige grændser
over den hele her omhandlede strækning af det centrale Norge
lader sig med gyldighed ikke trække; dette udelukker ikke, at
enkelte fjeldgrupper som Rondane, der baade ved sin høide
og ved sin bergart (grjot) udmærker sig for sine omgivelser, med
rette bærer et fællesnavn.
Benævnelsen Dovrefjeld, naar man derved vil forstaa en
fjeldkam, ryg eller kjede, som skulde gaa over landet fra vest
til øst, saaledes som undertiden angivet paa ældre oversigtskarter,
er vel bortfaldt; hvad der er rigtigt i denne lære om Dovrefjeld,
er vel det, at landet omkring grændserne mellem Hamar og
Trondhjems stifter har sit vandskjel liggende i retning fra
vestsydvest til østnordøst, og at landet hæver sig overalt saavidt høit,
at man paa veien mellem det søndenfjeldske og nordenfjeldske
Norge kommer op over skoggrændsen eller i forsænkningerne
som ved Røros og Kvikne opimod skoggrændsen.
Den midlere høide af landet omkring vandskjellet mellem
det sønden- og nordenfjeldske aftager i det hele fra vest mod
øst fra egnen omkring Snøhætta og til omkring Orklas og Glommens
kilder, saaledes at det vestlige gneisland omkring Snøhætta er
høiere end skiferlandet i Kvikne og Røros, hvor endnu beboede
pladse findes paa fjeldet.
Høidepunktet af Kvikneveien er ved gaarden Løkken, 700
m. over havet, og her er endnu bebygget med gaarde ; de høieste
stationer paa Rørosbanen ligger lidt lavere: Jensvold 638 m.,
Tyvold 664 m.; høieste punkt paa jernbanen ligger tæt
söndenfor Tyvold, 666,7 m. over havet.
Hvor Dovrefjeld angives mod øst at strække sig til
omegnen af Røros, er Storskarven, 1282 m., nævnt som en af de øst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
