Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
49
som undertiden er store, af granit, kvarts, ogsaa af lys kalksten.
Atter følger paa denne yngre sparagmit en kvartssandsten; og
først da kommer over denne de første eller ældste lag, fra hvilke
forsteninger kjendes.
For oversigtens skyld hidsættes her disse afdelinger i
sparag-mitformationen med de mægtigheder, som professor W. C. Brøgger
angiver:
Lavest ligger den ældre sparagmitformation op til ca. 800 m.
mægtig, derover kvartskonglomerat op til ca. 150 m. mægtig, saa
birikalk og biriskifer ca. 130 m. mægtig, saa den yngre
sparagmitformation, ogsaa med konglomerater, 1000 m. mægtig og øverst
en sandstenafdeling i syd op til ca. 500 m. mægtig.
Dette er de lag, som man kan se paa Ringsaker paa
vandringen fra Brøttum jernbanestation til nær Tande station, hvor de
første forsteningsførende lag begynder.
Sparagmitformationen er den formation, som har størst
udbredelse i Hedemarkens amt, den udgjør 42 pct. af amtets
overflade. De herhenhørende bergarter er i Østerdalen dels typisk
sparagmit, dels kvartsskifere, blaakvarts, kvartsit og konglomerat,
dels forskjellige skifere og endvidere sandstene. Formationen
er som ovenfor nævnt delt i forskjellige underafdelinger. Men
lagfølgen inden disse vidtløftige strækninger er ingenlunde overalt
tilstrækkelig udredet.
Sparagmit optræder i Østerdalen f. eks. ved Aamot og
nordover, i Rendalen indtil foden af Trona, i Tryssil ved Elta og
Smeia.
Af sparagmit bestaar Rondane, og deres bergart er af ældre
iagttagere mest benævnt kvartsskifere; rød sparagmit er der
omkring Jutulhugget, i Rendalssølen, i Bellingen. Sandsten,
kvartssandsten, som ovenfor omtaltes fra Ringsaker, optræder ogsaa i
Fulufjeld og Faksefjeld, men uvist om tilhørende samme afdeling.
I den nordre del af Tryssil, saaledes i Kvitvola, har kvartsskifer
og kvartssandsten stor udbredelse.
Paa adskillige steder i dalene inden sparagmitformationen
optræder dels granit dels øiegneis i bunden og ofte saaledes, at
dalen synes at være udgravet eller eroderet efter en brudlinje;
saaledes staar f. eks. ved Storsjøen, i Engerdalen og i Tryssil
granit eller øiegneis i den ene dalside.
Som før omtalt er saavel grundfjéldets lag som
sparagmit-formationens lag uden forsteninger, skjønt der inden
sparagmitformationen er bergarter, i hvilke de gamle organismer forraades
ved kulholdige bestanddele.
Over store dele af Hedemarken, kærlig over den frugtbareste
del af samme, optræder en lang række af lag, der stadig
indeholder forsteninger.
4 — Hedemarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
