Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
HEDEMARKENS AMT.
Paa Ringsaker findes de ældste forsteninger i Norge i en
grøn, ofte noget sandagtig skifer. Det er eiendommelige uddøde
krebsdyr, trilobiter, og nogle faa skaldyr. Den største og
anseligste af disse trilobiter er af den svenske forsker Linnarsson
benævnt efter professor Th. Kjerulf olenellus Kjerulfi. Det er en
af de ældste forsteninger, som kjendes paa jorden, og denne
ældste forsteningsførende lagrække, som indledes med denne
skifer, olenellusskiferen, er benævnt den kambriske.
Olenellus-skiferen er afsat i havet, da trilobiterne levede i havet.
Disse allerældste forsteninger er paa Ringsaker fundne ved
gaarden Tomten op for Tande station og videre ved stranden ved
Evjeviken, nord for gaarden Stein, ved Vinju.
Disse ældste forsteninger er rester efter taalelig højtstaaende
dyr, og deres egenskaber forudsætter efter nutidens -visdom, at
der forud for dem er gaaet myriader af andre skabninger, af
hvilke vi kun kjender de fnug af kulholdig substans, som er omtalt
fra en del lag og kalkstene i sparagmitformationen.
Proflierne langs stranden mellem Ringsaker kirke og
Sau-stadviken har været grundlæggende for fastsættelsen af lagfølgen
i den ældste forsteningsførende etage, idet lagfølgen af de ældste
forsteningsførende lag her bestemtes af professor W. C. Brøgger,
nemlig saaledes, at olenellusskiferne var de ældste, og over dem ligger
de lag, der efter andre trilobiter benævnes paradoxides-skiferne;
over dem følger atter lag, udmærket ved andre trilobiter, der efter
disse kaldes olenusskiferne.
Disse tre afdelinger eller etager er slaaet sammen til en
formation kaldet den kambriske; oftest tages ogsaa hele
sparagmitformationen med, saaledes at denne og olenellusskiferen kaldes
første etage eller etage 1, medens de andre lag kaldes etage 2.
Bergarten, som danner de øvre etager her, er alunskifere, o:
sorte, kulholdige, smulrende skifere, der paa Hedemarken giver
den jord, som kaldes svartjord.
I skiferen ligger med mellemrum linseformede, ofte store
knoller af sort, ofte stinkende kalksten, stinkkalk eller svinesten,
som ofte er fuld af fossiler, mest trilobiter, men ogsaa af andre
dyregrupper (snegle, naale af svampe o. s. v.). I alunskiferne i
det sydlige Norge er fremfundet ca. 75 arter af fossiler, deraf
er mere end 2/3 trilobiter.
Alunskiferen eller etage 2 er udbredt i Stange, Romedal,
Løiten og langs Vangsaasen; den smulrer og giver her god jord,
som nævnt, svartjord. Den dukker op paa nogle steder i
Ringsaker samt ved Bud.
Alunskiferen er ialt ikke mere end 75 meter mægtig, men
dyrelivet veksler fra lag til lag, saa dens afsætning har taget
lang tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
