Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDERNE OG VEIRLIGET.
77
ved veien, kun et par meter over Aabogen station, der ligger
145 m. o. h.
Jettegryder er der i Vestaaen ved Hukusjøen og i Botna i Grue.
I Sølna i Lille-Elvedalen er elveleiet paa et par steder trangt
og dybt mellem bratte berghammere. Disse gjuv, omtrent 3 km.
ovenfor Sølnas udløb i Folla, kaldes Sølenhamrene, og her har
flomvandet udgravet store jettegryder i lerglimmerskifer.
Glommen har ved Eidsfossen, 4 km. nedenfor Tolgen, gravet
store jettegryder i skifer.
Stenskred. For 5 generationer tilbage gik et meget
betydeligt ras i fjeldet syd for Ulsetløkken i Kvikne. Det kan endnu
sees og har været af ikke lidet omfang.
Om eftermiddagen den 14de juni 1864 gik et stort skred
ligeoverfor præstegaarden Moen i Kvikne. Skredet, som begyndte høit
oppe i fjeldet, tog retning mod den meget dybe Rethøl i Orkla;
denne fyldtes, og elven dæmmedes desuden op, saa vandet
begyndte at true præstegaarden; men i elven var vaarflommen, og
denne brød sig vei gjennem grusdæmningen.
Mineralske kilder omtales fra flere steder, men er ikke
nærmere undersøgt; sandsynligvis er det jernholdige kilder, der har
opløst kulsurt jernoxydul fra de sand- og lerafleininger, gjennem
hvjlke vandet har taget veien.
En mineralsk kilde omtales fra Holer ved Sigernessjøen i Vinger.
Jernkilder er der paa Grue Finskog, saaledes ved Furuberget
og Løvberget.
Ligeledes nævnes mineralske kilder fra Søndre Odalen.
En mineralsk kilde omtaler A. C. Smith i sin beskrivelse af
Tryssil:
«Noget op i Bjerget paa den vestre Side af Oos-Søen, finder
man en Kilde, som uden Tvivl indeholder et mineralsk Vand.
Hvor klart Vandet er, naar det tømmes paa Buteiller, efterlader
det dog, om en kort Tid, et Slags Sediment eller Bundfald.»
Aarstiderne og veirliget.
Hedemarkens amt ligger, som før angivet, mellem 59° 50’ 9"
og 62° 45’ 30" nordlig bredde.
Solens opgang og nedgang ved sommersolhverv og dens
opgang og nedgang ved vintersolhverv sees for forskjellige
breddegrader i amtet af nedenstaaende tal, der angiver efter stedets
lokaltid det øieblik, da solens midtpunkt ved fri horisont sees
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
