Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
HEDEMARKENS AMT.
steder er der paa grund af sprækkerne opkommet formelige
kløfter "i væggene, hvilke ender i smaa overdækkede huler
inderst inde.
Siderne sænker sig, som nævnt, tildels i terrasser fra randen
til bunden. Fjeldet bestaar af rød sparagmit i svagt heldende
lag, og bergarten gjennemsættes af sletter eller afløsningsflader,
parallele med lagene, og desuden er der steiltstaaende
afløsnings-flader. De flade sletter giver terrasserne flad overflade, de
steile giver trinene lodrette sider.
Disse afløsningsfladers retning har vistnok været medvirkende
til huggets dannelse. Det er omtalt, at vandet i huggets bund
flyder i dybet, og videre er det paafaldende, at fjeldet her omkring
er saa fattigt paa vand. Dette antyder, at alt vandet fra dagen
gaar ned gjennem sletterne i fjeldet, og sandsynligvis har det i
gammel tid paa dybet samlet sig til et underjordisk løb, der har
mundet ud etsteds i Tysla, der angives at ligge 40 m. dybere
end Glommen. I tidernes løb kan da denne elv have fordybet
sit leie og undermineret fjeldet, saa at der samtidig med og under
elvens erosion er foregaaet indstyrtninger.
Det synes at være bergartens afløsningsflader, der gjør stenen
let angribelig, som har bevirket, at strømmende vand her har
udrettet saa meget, og denne tanke bestyrkes yderligere derved,
at der i denne egn findes to lignende hug i meget mindre stil,
nemlig Vetle Jutulhugget og længer borte Spekhugget, der
gjennemstrømmes af elven Speka.
For at forklare Jutulhugget har man ogsaa tænkt sig
muligheden af, at Glommen engang kunde have havt sin vei gjennem
hugget over i Tysla; imidlertid er den form for dale, som en
elv af Glommens størrelse frembringer i disse egne, ikke den, som
Jutulhugget har, og en underjordisk erosion af det gjennem
afløsningsflader paa dybet strømmende vand i forbindelse med ledsagende
indstyrtninger af det ved erosionen fremkomne aabne rum synes
at være den simpleste maade til at forklare Jutulhuggets dannelse.
Jutulhuggets paafaldende form har givet anledning til sagn
om huggets tilblivelse, hvilke sagn er omtalte senere.
Huler, jettegryder, stenskred og kilder. Huler. Der er
faa huler i amtet. Der omtales en fra Hof herred i bergtoppen
«Klokken», som ligger ca. 10 km. i øst for Glommen. Hulen
siges at være dyb og lang, og der knytter sig adskillige sagn om
bergfolk til den.
Jettegryder forekommer paa forskjellige steder; saaledes er
der to halve jettegryder i Pramhis skog i Eidskogen herred, den
øverste ca. 175 m. o. h.; den ene er omtrent 0.7 m. dyb og 0.5 m.
bred; den anden er større, ligger ligesom den første umiddelbart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
