Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
207
Afstand fra sjøens
sydende. Dybde.
34 km....................443 m.
37 »..................443 »
43 »....,..........406 »
45 »..................380 »
49 »..................335 »
51 »..................298 »
52 »..................277 »
55 »..................228 »
I den nordlige del af sjøen er maalt af fiskeristipendiat
H. Huitfeldt-Kaas følgende dybder:
60 km. fra sydenden (ud for Heggenhaugen) 175 m.
65 —»— ( — Kolberg ) 104 -
70 —»— ( — Ringsaker ) 75 -
75 —»— ( — Moelven ) 45 -
78 —»— ( — Biri ) 36 -
80 —35 -
85 —»— ( — Brøttum ) 82 -
90 —»— ( —• Bergseng ) 64 -
95 —»— ( — Trangerud ) 34 -
I et tverprofil fra Gjøvik til Smedstuen er 1260 m. fra
Gjøvik en dybde af 289 m.
I et tverprofil fra Furnesberget tvers over Bundefjorden paa
Nes er iagttaget 1895 m. fra Furnesberget en dybde af 122 m.
Da sjøen ligger 121 m. o. h., gaar følgelig bunden af Mjøsen
331 m. under havets overflade.
Da dybden er saa stor, naar hverken af kjølingen om vinteren
eller opvarmningen om sommeren nedtil bunden; der er et
forholdsvis dybt lag, hvor ikke vandets temperatur veksler med aarstiderne.
Men ved temperaturmaalinger er godtgjort, at de underste lag
har noget høiere temperatur end den for vandets maximum af
tæthed under det stedfundne tryk. Dette er forklaret som
delvis hidrørende fra opvarmning ved jordens indre varme.
Mjøsen har et 16323 km.2 stort nedslagsdistrikt af meget
forskjelligartet natur. Den nedre del af nedslagsdistriktet er mest
lavland, men i den øvre del findes nogle af de vildeste og høieste
fjeldpartier i Norge, og her optages en stor del af nedslagsdistriktet
af sne og isbræer.
Sommervandstanden i Mjøsen pleier af den grund i regelen
at holde sig forholdsvis høi, idet der da. gjerne er rigeligt tilløb.
Vintervandstanden gaar derimod betydelig lavere ned.
I begyndelsen af mai efter smeltningen af sneen indtræder
en mindre flom. Saa hænder det ofte, at sjøen falder noget og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
