Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
stiger atter i løbet af juni, naar sneløsningen begynder for alvor
i høifjeldet. Den høieste vandstand indtræder i almindelighed
henimod St. Hans tid, naar vandtilførselen fra de elve, Otta,
Sjoa og Vinstra, som kommer ned fra Jotunheimen, er paa det
største. Flomvandstanden i Mjøsen kan paa den tid af aaret
været meget høi. Især er dette tilfældet, hvis det hænder, at
der samtidig indtræder stor flom i Glommen. Under
flomvandstand i denne elv vil der nemlig ske en betydelig opstuvning af
vandet i Mjøsens afløb. Om høsten efter vedvarende regn kan
der ogsaa stundom indtræde flom i sjøen, men høstflommen pleier
meget sjelden at naa nogen særdeles betydelig størrelse.
Den største flom er den i 1860; denne kulminerede den 21de
juni, og vandstanden var da 8 m. over naturligt lavvand.
Den største stigning pr. døgn af vandet i Mjøsen kjendes
fra 1863, da sjøen mellem 14de og 15de juni steg 0.5 m., hvilket
modsvarer en magasinering af 2100 m.3 pr. sekund.
Paa grund af den store overflade paa sjøen, tilbageholdes
flommenes kulmination almindelig 3 ä 4 dage.
9 km. nedenfor udløbet af Mjøsen danner dens afløb, Vormen,
en liden fos, Sundfossen, hvor der er bygget en reguleringsdam,
hvormed lavvandet er hævet 2 m., væsentlig af hensyn til
dampskibsfarten.
Mellem de godt befolkede distrikter ved Mjøsen har der
gjennem tiderne fundet en livlig skibsfart sted. I en lang
aarrække har der nu været gode og store rutegaaende dampskibe paa
sjøen. Om vinteren har der været megen trafik paa isen.
Eftersom der bygges jernbaner paa begge sider af sjøen, vil skibsfarten
og trafiken paa isen faa mindre betydning.
Det er ovenfor under Osen omtalt, at der i samme
findesrytmiske oscillerende svingninger sted, og ved disse svingninger
fremkaldes i Osen endog en strømning, som tømmerfløderne kalder
floing. Baade i Osen og i Storsjøen i Kendalen er deslige
svingninger paaviste af cand. min. Andreas Holmsen.
Rytmisk, oscillerende svingninger, paa fransk kaldet «seiches»,
der viser sig ved, at niveauet paa samme sted i sjøen stiger i et vist
antal minuter og derpaa synker i lige mange minuter, for atter
at stige og derpaa synke i lige store tidsrum, er ogsaa iagttaget
i Mjøsen. Paa grund af sjøens uregelmæssige form, har de
iagttagne seiches vist sig uregelmæssige. Mest regelmæssige har
fænomenet vist sig at være i den sydlige del af sjøen, hvor
tidsamplituden udgjør 21 minuter.
Om islægning, isløsning og isgang. Om islægningen og
isløsningen af en del sjøer i amtet er der samlet oplysninger af
cand. min. Andreas Holmsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
