- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
221

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

221

Det gik tungt i den seige vold, og hestene var lidet vante
til at gaa i «bete» (par). Det korte styre gav liden magt.
Undertiden spændtes hestene ifra, og plogen bragtes til smedjen,
og man kunde endog blive nødt til at lægge plogen bort og gribe
til tverøksen igjen.

Naar der var høstet en hayreavling paa et pløiet stykke, blev
det «rispet» med arden og harvet og havre saaet paany. Aaret efter
blev gjødslet med agerrensjord blandet med gjødsel, og stykket
blev saa lagt til græs efter en kornavling, d. v. s. man lod det
græsbinde sig paa naturlig maade. Det første aar fik man et hø
med ugræssorter, og lidt efter lidt gik det over til almindelig
græsvækst. Det bedste hø blev altid kjørt til staldgulvet.

Naar vaaren kom og agrene var tørre, saa at det bar hesten,
begyndte «brøtningen». Man brugte saa mange arder, som
der var heste, gjerne 8 å 10 paa en almindelig gaard, og alle
paa samme stykke i en lang række. Den sidste hest var ofte
netop kommen afsted, da den første var fremme i den anden
ende. Arbeidet var tungt. Naar underharvningen begyndte, viste
det sig næsten altid at være en hel del rodugræs og klump, som
maatte «slaaes» med grev eller klubbe, førend saaningen kunde
ske, og dette arbeide blev udført, medens hestene hvilede.
Aarets avling beroede for en del paa, om man fik rodugræsset
udryddet, og paa, om der kom saavidt varme i jorden, saa
frøugræsset kunde spire før saaningen, saa det blev forstyrret under
de senere bearbeidninger. Naar undtages et skifte erter, var der
ingen anden veksling af avlinger paa disse agre end indbyrdes
mellem kornsorterne. Men der var to brakaar paa et 9-aarigt
omløb, nemlig en gjødslet for byg og en ugjødslet for rug.
Engene flk lidet tilbage af den gjødsel, som faldt af det avlede hø;
kornavlen paa agrene maatte holdes oppe ved den fra engene
faldende gjødsel. Af rodfrugter brugtes kun nogle faa maal
poteter til eget behov. Brændevinsbrænding af poteter havde dog
været drevet noget som hjemmebrænding paa gaarden, førend
den blev forbudt.

Fodringen i fjøset blev først og fremst halm, derhos som
«sørping» avnerne og den ved træskningen faldende «høie», og
endelig en liden «vandel» simpelt hø eller ligefrem star fra
myrerne. Melkemængden pr. ko er neppe undersøgt, men ifølge
melkeregnskaber fra de første aar, landbrugsskolen var paa
Jøns-berg, var gjennemsnitsudbyttet der omkring 600 potter og blev
neppe drevet meget høiere under det gamle kornavlbrug.
Kjøre-nes bæretid var gjerne vaaren, og der blev da kjernet en del
vaarsmør, som brugtes udover sommeren i gaardens husholdning.
Til sæters drog alle, og de gaarde, som havde hjemmesætre i
ålmenningen, avlede saaledes 1 bpd. smør eller halvandet pr. ko,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free