- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
222

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23(5

HEDEMARKENS AMT.

hvoraf det meste blev solgt. Naar de vaarbære kjør havde gaaet
ude paa den magre, gjerne frosne høsthavn hjemme, indtil man
maatte sætte dem ind, var de omtrent færdige med melkningen
og «stod borte» næsten hele vinteren. Lidt mel og «laag» (paa
det opsamlede «blødfoder») fik kjørene kun i de første uger efter
kalvningen.

En tønde blandkorn kostede i almindelighed kr. 12.(XI i midten
af forrige aarhundrede og byg kr. 16.00, og der var god
afsætning. Det korn, man havde tilsalgs, blev gjerne afhentet af
østerdølerne eller svensker fra grændsebygderne.

Faar var der paa enhver gaard. Man avlede uld til
familiens og tjenernes beklædning, men der blev sjelden solgt noget.
Sauen beitede paa jorderne om vaaren, da der kun var
naturlige enge.

Flesk avledes til gaardens eget behov, og svinene blev fødet
væsentlig med affald fra husholdningen og laden og blev slupne
paa græs om sommeren. Man regnede, at man fik flesk
omtrent for det korn, som gik med til at gjøde grisene om høsten,
førend de blev slagtet, saa der var ikke grund til at producere
flesk tilsalgs.

Nattefrosten var dengang og længe udover anseet for en
naturhindring, for hvilken man kun havde at bøie sig, og den
stod for gamle folks minde som den frygtelige tugtemester. Man
havde mel til grøden, som sank tilbunds, saa der stod vand
ovenpaa, og det hændte, at man paa de største gaarde maatte
reise omkring efter saakorn til aaret i settingvis hos dem, som
havde været heldigere. Endnu i midten af forrige aarhundrede
var det ganske almindelig, at erterne var sammenskrumpne,
bygget havde «hammerslag», havremergen var mørk og sprød,
rugmelet umuligt at bage. Tidlig om morgenen, da disse frygtelige
frostnætter herjede, kunde man se røg stige op her og der i
vældige masser. Folket var oven senge næsten den hele nat, og
det at lage «røkje» var det eneste, man kunde forsøge.

I de andre bygder udenfor Hedemarken var jordbruget
ogsaa primitivt.

Foldigheden af bygget regnes af A. C. Smith i hans
beskrivelse af Tryssil 1787 til 4 fold, og han siger:

«Vore Agre vide vi kun slet at behandle. De Bønder ere
kun faa, som med den fornødne Flid omgaaes deres
Jorddyrkning. Vi betræde allerhelst vore Fædres daarlige Fodspor. Ilde
dyrkede de deres Agre, vi gjøre det ikke bedre. Agrene maae
stedse ligge under Ploven, dem forundes ingen Hvile, er aleene
Sæde-Kornet for Haanden. Gjerne er Hestene udmagrede af
stræng Vinter-Kjørsel. Høet fattes i Plovtiden, og hvordan altsaa
Agrene blive behandlede, kan let skjønnes; efter Ordsproget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free