Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.IORDBHUG.
245
Dm sædvanlige avl pr. maal for femaaret 1886—1890 og
1896—1900 i hektoliter.
Hedemarken 1886—1890 ... — 3.02 3.14 4.21 4.74 2.65 27.28"
Hedemarken 1896—1900 . . . 2.«s 3.2» 3.oe 3.84 4.17 2.43 25.41
Vinger og Odalen 1886—1890 . — 2.94 2.07 2.87 2.72 — 17.is
Vinger og Odalen 1896—1900 . — 3.2o 3.io 3.is 3.io 2.so 17.24
Solør 1886—1890 ......— 2.07 2.74 3.os 3.xi 1.86 24.21
Solør 1896—1900 ......— 2.66 2.34 3.oi 3.07 I.77 24.21
Søndre Østerdalen 1886—1890 . — — 3.50 3.70 3.92 2.07 24.n
Søndre Østerdalen 1896—1900 . — 2.88 3.4i 3.85 3.oi 2.01 25.68
Nordre Østerdalen 1886—1890 — — 3.os — — — 22.85
Nordre Østerdalen 1896—1900 — — 2.68 3.os 3.40 I.50 24.25
Amtet 1886—1890 ......— 3.oo 2.98 3.75 3.48 2.48 23.70
Amtet 1896—1900 ......— 3.07 2.98 3.67 3.79 2.48 24.78
Hvede. Kug. B.vg. Blandkorn. Havre. Erter. Poteter.
Korn. Af kornsorterne dyrkes i Hedemarkens amt mest havre;
kun i det nordligste og høiest liggende fogderi Østerdalen bliver
byg hovedsæd, eftersom bygget modnes 2 til 3 uger hurtigere end
havren, og denne kan paa de høieste gaarde derfor ikke dyrkes uden
som grønfoder, skjønt det er den nøisomste kornart med hensyn
til jord.
Uagtet prisen ogsaa paa havre har holdt sig lav, saa
er den dog i regelen let afsættelig, da der stadig fra
skog-distrikterne er efterspørgsel efter havre soin hestefoder under
tømmerkjørselen. Østerdalen er fremdeles det vigtigste marked
for overskuddet af Hedemarkens korn. Kun enkelte aar gaar en
del af havren til Kristiania, ligesom en del finder afsætning i de
svenske grændsebygder.
Skjønt havre dyrkes almindeligst, og skjønt havredyrkningen
er gaaet frem paa byggets bekostning, er det ikke sikkert, at det
lønner sig bedre at dyrke havre end byg. Bygdyrkningen lønner
sig maaske bedre end havredyrkning paa en del af Hedemarkens
kalkrige jord. Det hætider, at man avler 50 pct. større
vægt-udbytte af byg end af havre.
Inden landets kornavl indtog bygget tidligere den mest
fremskudte plads; i den sidste tid, eftersom det har aftaget en del
som brødkorn, har det veget pladsen for havren endog paa steder,
hvor jorden egner sig bedst for bygdyrkning. I fjelddalene passer
bygget saa godt, at det her ikke har ladet sig fortrænge.
Ligeledes har dets anvendelse i brænderierne holdt dyrkningen oppe
i enkelte andre distrikter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
