- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
246

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23(5

HEDEMARKENS AMT.

Bygget har efter det stigende krav til livet aftaget en del
som brødkorn. Som kreaturfoder er det ikke fordelagtigt, og det
er hovedsagelig dets anvendelse til teknisk brug, som
brænderi-og bryggerimalt, der maa holde dyrkningen oppe.

Det almindelige 6-radede byg er det hos os mest dyrkede
byg, og det er denne sort, som har fundet sig bedst tilrette i
vort klima. Det 6-radede byg kræver høi sommervarme og passer
følgelig bedst under indlandsklima. Det hos os dyrkede 2-radede
byg, viftebygget, har mange gode egenskaber. Det er mindre
nøieregnende med jordsmon, haardført og modstandsdygtigt mod
sygdomme som rust. Ligeledes folder det godt og har nogenlunde
stiv halm.

Bygget er nøieregnende med jordsmon. Den bedste bygjord
er ler, kalk- og muldrig sandjord (blandet jordsmon) i god hævd
og rig paa mineralske bestanddele. De 2-radede maltbygsorter
vil gjerne have jorden mere lerholdig, men dog ikke nogen stiv
lerjord. Det hos os dyrkede viftebyg stiller ikke saadanne
fordringer som andet 2-radet byg.

En mangel ved vort 6-radede byg er det myge straa.

Da dyrkningen af byg af de ovenfor nævnte grunde er
aftaget, har man ønsket at avle et maltbyg, skikket for bryggerierne.

Til brænderierne har vort byg faaet nogen afsætning; men
til bryggerierne, der bruger mest, anvendes saare lidet norsk byg.

Bygget indeholder for lidet stivelse, og et høit indhold af
stivelse er en fordring til maltbyg.

Ved maltbyg spiller bruddets udseende en rolle:

Byggets melethed undersøges ved at bide bygget over.
Maltbygget skal være ensartet hvidt og melet. Er det derimod
glasagtigt, mørkt graaligt i bruddet, regnes det for glasset, til
brygning utjenligt korn. Glassethed er en almindelig feil ved vort
byg som maltbyg.

Stivelsesindhold og melethed forlanges ved bedømmelsen af
maltbyg, og vort byg staar her tilbage i sammenligning med det
udenlandske.

En af hovedaarsagerne til, at det er vanskeligt at skafte
maltbyg, er maaske den, at bryggerierne forlanger store mængder
af ensartet byg, og det er vanskeligt at præstere paa Hedemarken,
hvor jordbunden er meget forskjellig, og hvor eiendommene er
stærkt udstykkede.

Rug dyrkes næsten udelukkende kun til husbehov.

I begyndelsen af forrige aarhundrede flk rugen nogen
udbredelse i Hedemarken fogderi. I de øvrige dele af amtet var denne
kornart lidet brugt og lidet kjendt.

Braatebrænding med efterfølgende rugavl brugtes før og er
antagelig indført hertillands af kvænerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free