- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
249

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

249

Poteten dyrkes nu paa Hedemarken ikke alene som
næringsmiddel for mennesker og dyr, men er ogsaa en vigtig industri,
idet brændevinsbrændingen væsentlig er baseret paa poteten.

Særlig paa Hedemarken er misvækst paa poteten en ulykke,
og det foraarsager landbruget stort tab, naar sop ødelægger en
væsentlig del af potetavlen.

Leverance af poteter til brænderierne spiller i
Hedemarks-bygderne en vigtig rolle i jordbrugets økonomi som middel til om
høsten at reise kontanter til dækkelse af de paa denne tid store
driftsudgifter. Under mindre gunstige konjunkturer for brænderierne er
potetprisen lav. Dyrkningen af poteter kræver meget arbeide, og
det er vanskeligt især til optagningen at skafte den nødvendige
arbeidshjælp, men denne ulempe synes at skulle afhjælpes ved de
nye potetoptagere, der arbeider godt og sparer meget arbeide.

Avl af poteter og korn og den derpaa baserede industri,
brændevinsbrændingen, indtager saaledes en fremskudt plads i
jordbruget, særlig før dyrkning af kunstig eng indførtes, og
melke-produktion og meieridrift udvikledes.

Ved potetavlen i Mjøsbygderne er arden et meget anvendt
redskab, der ikke er videre kjendt i andre egne.

Arden har evne til at løsne og blande jorden og samtidig
til at ødelægge ugræsset, hvilke egenskaber har betydning
fornemmelig for al jord, som paa nogen maade kan sornmerbehandles
ved rodfrugtkultur eller brak.

I den senere tid dyrker man fortrinsvis poteter i land efter
ompløiet vold med straasæd som forfrugt for poteterne. Der
høstpløies, og det første vaararbeide pleier at være slaadding.
Efter slaadden er jorden fin og slet som en haveseng, og den
smul-res let efter nogle dages henliggen for arden eller en
mellemkommende harving.

Kan man række det, arder man to gange før sætningen,
gjerne med harving imellem for at kue ugræsset. Sætningen
foretages efter omstændighederne helst før, men ogsaa efterat
man er færdig med saaningen. Gjødslingen sker dels med naturlig
dels med kunstig gjødsel dels med begge dele; i sidste fald
ud-kjører, spreder og nedpløier man den naturlige og strør den
kunstige i furer under sætningen. Om vinteren bliver kreaturgjødselen
udkjørt og lagt i store hauge (20—30 eller flere læs) paa ageren,
bedst mulig i høiden, godt tilpakket og gjerne dækket med et
madjord- eller myrjordlag. Om vaaren omhakkes og omkastes
hangene og smulres godt.

Med sætningen begynder man gjerne fra fjerneste land, saa
man under arbeidet har gjødsel, frø osv. foran sig. For at
komme raskt frem kræves 2 mand med heste for hver sin ard,
2 mand til at læsse og 2 til at sprede gjødselen i furen, 2 heste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free