Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
A. C. Smith ytrer om Tryssil i 1784:
«Af Erter er ingen Avling at haabe i denne Egn. De tage
altid en uoprejselig Skade af den i Julii Maaned indfaldende
Nattekulde. I min have udsaaer jeg vel lidet af de tidlige
Sukker-Erter, men faar heller ikke mere end een k to Retter. Saasnart
Nætterne tiltage i Længde og Kjølighed, seer man den henstaae
uden videre Fremgang.»
Rodfrugter. 1 1758 vides poteter med vished at være
dyrket i Mo i Telemarken og i Ullensvang i Hardanger.
I Tryssil lærte man poteter allerførst at kjende i aaret 1777,
og i almindelighed kaldte man dem jordæbler.
A. C. Smith beretter i 1784 i sin beskrivelse af Tryssil:
«En værdig Patriot i Christiania gjorde planten allerførst
bekjendt i denne afsides Fjelddal, i det han af en udmærket
Ædelmodighed forærede Sognet 6 Tønder deraf til Udsæd. I
Aaret 1779 behagede det det gunstige patriotiske Selskab der paa
Stedet ej aleene at opsende til Sognet 16 Tønder Potetes, men
lod og en Huusmand medfølge for at lære Folket denne Plantes
fordeelagtigste Dyrkningsmaade. Allesteder vilde denne Væxt ikke
lykkes. I Lørdalen saa man kun noget af Græsset; men alt frøs
bort tidlig om Høsten, og Frugten savnedes. Det samme skede
og paa en endeel andre Steder; paa nogle Gaarde derimod
lykkedes den ret vel, indtil 20 Fold og derover, besynderlig hos
Opsidderne ved Oosen.»
Efter Smith «indhøstede det gandske Sogn af denne Sæd
imellem 80 til 90 Tønder, hvilket blev overhovedet 6 Fold, efterdi
neppe de 15 Tønder bleve udsaaede, formedelst de mange, paa
den lange og besværlige Vej fra Christiania herhid, forraadnede
og forknnste Potetes.»
Omkring begyndelsen af det nittende aarhundrede havde
folket endnu ikke lært at sætte pris paa poteten. Den dyrkedes
i de første aar paa nogle steder i ringe udstrækning og nærmest
som havevækst.
I trængsel saarene med krig og misvækst 1807—14, da kornet
frøs og tilførselen var spærret, lærte det norske folk, hvad poteten
er værd som kulturplante i vor landhusholdning, og omkring
1814 havde man indseet betydningen af dyrkningen af poteten
i det store.
Det varede da ikke længe, før denne plante indtog en
betydningsfuld stilling i økonomien. I aarene 1815—25 vandt den
stærk udbredelse over hele landet.
Poteten kan med sikkerhed dyrkes næsten overalt her i
amtet, hvor menneskene har taget fast ophold. Kun paa nogle
af de høieste fjeldgaarde omkring Fæmunden heder det, at
poteten vanskelig bliver moden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
