- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
253

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOKDBKUG.

253

kunde erstatte den gamle hedemarkspotets foldrighed, uden som
denne at være saa udsat for sygdom; denne opgave siges at
være løst gjennem den fundne juvel.

Den har vist sig i besiddelse af foldrighed og
stivelsesrig-dom, dernæst modstandskraft mod sygdomme (tørraaddenhed) samt
tidlig modenhed. Den er desuden en god spisepotet uden for
dybe øine; den bærer et frodigt græs, der dækker godt.

Richters imperator staar juvel nær i udbytte og i holdbarhed,
men denne potet er mere ujevn, idet grohullerne er dybe.
Derhos synes den at have meget let for at vokse sig indhul, hvilket
forringer dens værdi.

Prof. dr. Mäercker er en jevn, tiltalende potet, som i
udseende staar juvel meget nær. Dog synes juvel overlegen i
foldrighed. Græsset paa denne er lysere af farve og har større
blade, ligesom blomsten er lysviolet imod mørkviolet hos Mäercker.

Samtlige disse sorter er magnum bonum overlegne. Af de
røde poteter sættes Suttons flourball høit.

Jo tørrere man kan opbevare poteterne vinteren over, desto
mindre er faren for sygdommens udbredelse i kjælderen.
Nedstamning med tør torvstrø, sand eller kalk lader poteterne ligge
tørre og rene. Aldeles tørt maa imidlertid strømaterialet være, da
ellers hensigten dermed ikke opnaaes.

Jorden paa Hedemarken egner sig for potetavl, og der er
god afsætning gjennem brænderierne; hertil kommer, at man har
erfaring, indsigt og øvelse i dyrkningen.

Der avles meget pr. maal, og poteterne produceres billig;
af de kulturplanter, som dyrkes i stor udstrækning, giver
poteten det største nettoudbytte pr. maal i almindelige aar.

Potetavlen har dog været drevet i høi grad ensidig, kun
med hensyn til avlingernes størrelse; poteternes stivelsesindhold er
ikke ofret synderlig opmærksomhed. Poteterne har i
almindelighed et lavt stivelsesindhold, i enkelte aar og paa enkelte steder
endog usædvanlig lavt, oftest lidt over 14 pct.

Brænderibedriften har i aarrækker forbrugt den betydeligste
del af poteterne, men betaler ikke poteterne efter
stivelsesindholdet. Udbyttet er 0.60 liter 100 pct. sprit af 1 kg. stivelse. Af
100 kg. poteter med 14 pct. stivelse faaes 8.4 liter 100 pct. sprit,
af 20 pct.s poteter 12 liter sprit.

Ved stivelsesfabrikerne faar man af 100 kg. 13 pct.s poteter
11,5 ä 12 kg. mel, af 20 pct.s poteter endog 22 kg. mel.

Baade brændevins- og potetmelindustriens udvikling er i høi
grad afhængig af poteternes stivelsesindhold.

Rodfrugter til kvægfoder dyrkes kun i ringe mængde. Det
første forsøg med turnips blev gjort i aarene 1846—55 og synes
at give ret lovende resultater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free