Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
Turnips eller overhovedet rodfrugter til foder tilhører et
jordbrug paa et rnere fremskredet standpunkt, end det norske
dengang var. Rodfrugterne faar egentlig sin rette eller mest
fordelagtige anvendelse ved siden af det grovere straafoder, naar
blandingen gives den rette næringsværdi ved tilsætning af
kraftfoder. Men dette var dengang ikke kommet i brug; derfor
passede rodfrugterne ikke; man flk «tynd» melk, hvilket var
rimeligt, da brugen af kraftfoder var omtrent ukjendt. Eftersom
kvægstellet udviklede sig, blev en anden fodringsmaade
almindeligere, og rodfrugterne flk sin plads, og dyrkningen blev
almindeligere. Mange meierieiere paastaar, at de ikke faar saa godt
smør, naar melkekjørene fodres med turnips. Sandsynligvis vil
rodfrugtdyrkningen gaa hurtigere frem, efterhvert som en stærk
fodring med brug af kraftfoder bliver mere almindelig.
Landbrugsmaskiner. De fremskridt, som landbruget har
gjort i den sidste halvdel af forrige aarhundrede er særdeles
betydelige. Her skal nævnes dræning, anvendelse af mangfoldige maskiner
i landbruget, kunstig engdyrkning, et ordnet sædskifte,
husdyrracernes forbedring og en forøget melkeproduktion, poteternes
anvendelse i brænderierne, anlæg af meierier, anlæg af
melkekonden-seringsfabrik, forbedret avl af heste og vel og af svin og faar,
anvendelse af kraftfoder og kunstig gjødning, gjødselens bedre
behandling særskilt ved torvstrø.
Der er indført mange høstemaskiner og andre redskaber som
harve, ploge o. s. v.
De fleste landbrugsredskaber og maskiner, som anvendtes før
1860, var fabrikerede inden landet; en og anden plog eller harv
kunde være fra England eller fra Sverige, men det var kun faa.
Plogene havde som regel temmelig kort legeme, aas af træ og ét
styre. Harvene var sletharve med rette tinder, krogtindharve
og labbeharve med krogede, spidse eller labformede tinder, alle
med brander af træ, samt rulleharven og enkelte extirpatorer.
Træskemaskiner for hestekraft, hakkelsmaskiner og rensemaskiner
havde nogen udbredelse.
I 1860 til 1870 indførtes en del forbedrede former af plog
og harv helt af jern efter engelske modeller, og omkring 1865
var anvendt de første hesteriver, slaamaskiner, høvendere,
saa-maskiner for korn og frø, damptræskeværk o. s. v., i det hele
redskaber og maskiner nogenlunde som de, der nu bruges.
En del af disse redskaber og maskiner tilvirkedes inden
landet; andre var fra udenlandske fabriker, svenske
maskinværksteder og engelske værksteder.
De større maskiner, saasom slaamaskiner, høvendere,
radsaa-maskiner, damptræskeværk o. s. v. flk ikke større udbredelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
