Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
gjøre med disse sager paa steder, hvor de ikke kan sælge dem.
Kjøkkenhaver opgives, fordi kvinderne ikke forstaar at. anvende
havevækster.
I 1784 skriver A. C. Smith om Tryssil:
«Portulak og Spinat, Agurker og Persiller troer en Trysilder
at være en Føde for dem, som gaae paa fire. Der findes ikke
en Have i det hele Præstegjeld, naar man undtager Præstens, og
denne er liden nok. Vore Finner have dog en Tid været
bekjendte med Kaal-Plantuingen.»
Grundene til, at det trods nogen fremgang er daarligt med
havestellet, er flere. Det er vanskeligt at faa ordentligt frø.
De enkelte slags frø er sjelden rigtig paalidelige. Hvilken sort
kaal eller hvilke sorter gulerødder man saar, ved man aldrig,
og ofte er det daarlig med spireevnen. Det er til ikke lidet
hinder.
Videre er det vanskeligt at faa planter til at plante ud.
Bønderne har det travelt i vaartiden, ikke alle har stunder til at
passe en mistbænk, selv om de forstaar det. Hvis der i
bygderne var anledning til at faa kjøbt planter af hovedkaal, selleri
og purre, vilde det have sin betydning.
Paa de større gaarde har man ofte mere tid til sin
raadighed og kan bedre tilberede grønsager i husholdningerne.
Men paa mindre gaarde er det vanskeligt for husmoderen at
faa tid.
Det er bedrøveligt at se, hvor vanskjøttet haverne mange
steder er. Det er sjelden opover bygderne at se en have, som
er stelt rigtig ordentlig. Man plukker op ugræs med fingrene;
at lære folk at holde haven ren ved hjælp af skyffel og hakke,
er af betydning.
Hedemarkens amt sluttede med havebrugskurserne, fordi de
ikke blev omfattet med nogen stigende interesse; det viste sig
vanskeligt at faa elever til dem.
En af aarsagene til, at forbruget af grønsager er saa lidet,
er vel ogsaa, at folk ikke liker dem eller de er ikke vant til dem.
Der er neppe klimatiske grunde tilstede.
I det nordlige og mellemste Rusland bestaar befolkningens
hovedsagelige føde af kaal. De, som er fattige, koger blot kaal.
Hvis de er lidt mere velstaaende, koger de et stykke kjød op i
kaalen, og da serveres ikke som hos os kjødet for sig og kaalen
for sig, men det serveres sammen. I Rusland er havedyrkning
udbredt, og der er vel intet land, hvor der dyrkes og spises saa
meget kaal.
Hos os hænder det, at kaal dyrkes, fordi potetavlen er
usikker.
I Eltdalen, en sidedal til Tryssil, er der rod- og kaalplantuinger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
