- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
273

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT. 273

Kg.

Søndre Østerdalen........370

Nordre Østerdalen........333

Amtet.............379

Efter disse tal og de foran angivne arealer skulde
hømæng-den i Hedemarkens amt have udgjort aarlig i 1896—1900:

Areal af eng. Km.2 Ho. Tons.
Hedemarken . . . 217 90 300
Vinger og Odalen . . 89 29 200
Solør..... . . 79 31 800
Søndre Østerdalen . . . 56 20 700
Nordre Østerdalen . . . 104 34 600
Amtet...... 545 206 600

Efter dette skulde der aarlig i Hedemarkens amt avles
omtrent 200 000 tons hø.

I den sidste menneskealder er fædriften udviklet, saa at
kreaturernes afkastning holder paa at blive jordbrugets vigtigste
indtægtskilde. De faldende priser paa korn i forbindelse med
de stigende arbeidspriser har gjort, at det ensidige kornbrug paa
Hedemarken er forladt, og kvægavlen er fremmet, idet foder- med
rodfrugtdyrkningen har tiltaget paa kornbrugets bekostning.

Der har her i landet neppe været gjort forsøg med
engdyrkning før i slutningen af det 18de aarhundrede. Det første skridt
i denne retning har rimeligvis været at gjødsle, pløie og harve
gammel eng og derefter enten lade den skjøtte sig selv eller
ogsaa til saa den med høfrø, soin man samlede paa ladegulvet.
Denne fremgangsmaade tilraades baade af præsten Strøm i hans
beskrivelse over Eker præstegjeld (1784) og i amtmand Chr.
Sommerfelts «Agerdyrknings Katechismus» (1779). I sidstnævnte
skrift tilraades det dog ogsaa at saa rød- og hvidkløver.

Engdyrkningen begyndte i aarene 1846—55 at gjøre
fremskridt og er senere stadig udvidet. Engen er nu af største
betydning og udgjør en væsentlig del af den dyrkede jord. Denne
fremgang i engdyrkning er grundlaget for den store forandring i
landbrugsstellet, idet engen er grundlaget for husdyrbruget. De
almindelige engplanter er timotheigræsset og kløverarterne,
fornemlig rødkløver, alsikekløver og undertiden hvidkløver. Under
navn af totenkløver er kommet i brug en rødkløver, der siges at
være opelsket paa gaarden Bringen i Land, hvilken kløver i
aarene 1846—55 saaedes af frø af den paa gaarden vildtvoksende

18 — Hedemarkens amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free