Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
kløver. Denne sæd sagdes at give rige avlinger og planterne at
være mere haardføre. Dyrket i den botaniske have ved
Kristiania viste denne kløver sig at være ikke andet end den
almindelige kløver. Den saakaldte totenkløver vil ikke destomindre
kunne bolde sig i Norge bedre i en ugunstig vinter end kløver,
der indføres fra udlandet.
Rødkløver bruges maaske mest, dog har alsikekløveren
vundet stærk udbredelse. Denne art har faaet sit navn
alsikekløver af Alsike præstegjeld, som ligger mellem Stockholm og
Uppsala, hvor den først blev fundet og rimeligvis første gang
dyrket. I Norge er den maaske ikke oprindelig vildtvoksende,
men findes dog nu temmelig almindelig i de sydlige låve dele
af landet op til Hedemarken. Den giver en varigere eng.
Hvidkløver bruges neppe saa meget, skjønt den giver en tættere bund
i engen, og den burde ikke savnes i nogen frøblanding.
Af hø avles fra 280 kg. til 300 kg. eller 400 kg. pr. maal.
I gode aar og under heldige omstændigheder kan høavlingen blive
meget stor, der høres endog indtil 1600 kg. pr. maal.
Tiden for slaatonnen i de forskjellige dele af amtet er før
angivet.
Man har indseet fordelen ved den tidlige slaat. For ikke
mange aar siden var det en sjeldenhed, at slaatten begyndte før
10de juli. Kløver og timothei var som regel i fuld blomst, før
man tog fat, og man holdt endnu langt ud i august paa med
det forlængst afblomstrede og stive græs uden at kunne nyde
godt af det gunstige veir, som gjerne pleier at udmærke første
halvdel af juli.
Engens renhed og udførelsen af høstningsarbeiderne lader
adskillig tilbage at ønske. Ved indkjøb og valg af græsfrø har
været gjort fremskridt. Folk begynder dels at avle sit græs- og
kløverfrø selv, dels at kjøbe dette under tilstrækkelig garanti.
Men det er endnu almindeligt at se enge opfyldt af f. eks.
vinterkarse (barbaria vulgaris), gul og hvid præstekrave, suelleblomst
etc., saa det ser ud, som man med hensigt har saaet disse. Er
engen stærkt opblandet, kan høet blive usmageligt for kjørene.
Brugen af daarligt timotheifrø forekommer. Kløverfrøet kan jo
gjennem rensningen skaffes omtrent fuldstændig rent, men timothei
kan endnu ikke helt skilles fra ugræsfrøet.
De almindeligst forekommende ugræsarter er hestehov,
løvetand, tistel, svineblom, knopurt og kornblomst, som alle har fnok.
Disse spredes derfor let af vinden, og da enkelte af dem er
meget frørige — en enkelt plante af disse frembringer i én
frø-sætningsperiode fra 200 til 5 200 frø, og en anden, balderbraa,
endog op til 110 000 frø —, saa kan de let spredes og formere
sig. Til forebyggelse af udbredelse af toaarige eller tildels fler-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
