Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5 HEDEMARKENS AMT.
sætning hjemme. Mange af Hedemarksbygderne har ret gode
fjeldbeiter og slaatløkker i sine almenninger; dog er der i disse
almenninger store myrstrækninger, der giver liden og mager havn
og betydningen af disse fjeldbeiter bliver mindre, eftersom
kreaturstellet tager opsving, og staldfodring bliver almindelig om
sommeren. Der er adskillige gaarde, saaledes i Stange, som har
sine sætre i andre herreder eller endog udenfor amtets grændser,
saaledes i Valdres, Ringebu, Tryssil, Aamot, Rendalen og
Stor-Elvedalen.
I Odalen er hjemmehavnene utilstrækkelige; man havner jevnt
over den dyrkede mark og fodrer tildels inde. Paa de fleste
gaarde i Nordre Odalen ligger man tilsæters en del af sommeren,
men det er, som skoghavn pleier at være, tarvelig havnegang,
og fjeldbeiter og fjeldslaatter er der ikke, men sætervoldene slaaes.
I Vinger er der næsten ikke havnegange. Der er lidt beiter,
som i Vardeaasen, men siden man sluttede med at brænde braate,
er det taget af med havnegangene.
I Solør er ogsaa havnegangene, som tilfældet er i skogbygder,
utilstrækkelige, og de fleste pleier at reise paa sætrene med
kreaturerne, men havningen er heller ikke her den bedste, da den
mest ligger i skog. Finskogen har derimod bedre beiter og samler
ogsaa vinterfoder paa indhegnede og uindhegnede fjeldslaatter.
I Elverum betegnes ogsaa havnegangene som magre og
daarlige, og fjeldbeiter mangler. Man er begyndt at havne
kreaturerne paa indgjærdet slaatteland.
Tryssil derimod har gode beiter og de fleste gaarde har sætre,
som ligger spredt over hele herredet. De andre gaarde har sin
havn i udmarken.
I Aamot, Ytre og Øvre Rendalen og i Stor-Elvedalen er
hjemmehavnen utilstrækkelig, og kreaturerne staar paa baasen til et par
dage, før de skal tilsæters, men derimod er fjeldbeiterne i disse
herreder som regel gode og store, forholdsvis smaa i Aamot.
I Nordre Østerdalen er der gode, tildels udmærkede beiter paa
skiferland, og hjemmebeiterne er ogsaa mange steder ret gode,
skjønt ikke overalt tilstrækkelige.
Udgifterne til et ungfæs fodring 1 aar har efter et regnskab
i 1900—1901 andraget til kr. 63.74 paa Hedemarken.
Arbeidsudgifterne har i et andet hedemarksfjøs udgjort ca.
kr. 42.00 pr. ko pr. aar, og de samlede driftsudgifter iberegnet renter
af besætningens og fjøsets værdi kr. 67.00 pr! ko. Trækkes herfra
gjødselens værdi, efter kr. 1.00 læsset, kr. 35.50, kom
driftsudgifterne pr. ko paa kr. 31.50.
Fodringen er i Nordre Østerdalen i de melkeproducerende
distrikter, hvor meierier er anlagt, i det hele god, og her er ogsaa
vaarbeitning paa indmarken indskrænket; paa mange steder lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
