Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
275
aarige ugræsarter gjælder det at rense sit saakorn og saafro
godt samt, naar man kjøber saafrø, forlange garanti for rent
korn og frø. I kløver- og græsfrø forekommer især smaasyre,
vinterkarse, balderbraa, prunelle, hvid præstekrave, almindelige er
ogsaa meldestok, græsbladet stjerneblom, vasarv, pengeurt,
sted-morsblomst, arve, fleraarig sandarve, groblad-kjæmpe og
forglem-migei. I saakorn forekommer især hvas-daa, blegbladet skedeknæ,
floghavre, vild boghvede, akerræddik, jordrøg og kornblomst;
baade i græsfrø og saakorn forekommer almindelig akerkaal og
åkersennep. I indført frø forekommer vinterkarse, som allerede
er blevet et besværligt engugræs.
Spørgsmaalet om hesjing eller saatning har ofte været
drøftet; man er i større og større udstrækning gaaet over til at
benytte hesjing, hvor engen overveiende bestaar af kløver, eller
naar veiret er vekslende.
Larven af græsflyet (Charæas graminis, L.) har i flere aar
herjet engene forskjellige steder opigjennem Østerdalen. Sædvanlig
har det dog hovedsagelig været gamle og mosgroede enge, der
liar været udsat.
Mod herjing ved græsmark er med held anvendt myrer.
Man samler en myretue, strør den paa de markædte enge, og
myren gjør ende paa eller formindsker græsmarken.
Der indføres undertiden betydelige mængder af hø til Søndre
Østerdalen, og der sælges ofte hø fra Hedemarken.
Vinteren 1899—1900 blev sendt op til Gudbrandsdalen hø
for ca. 200 000 kr. eller henimod 20 000 skippund; den rent
overveiende del heraf fra Hedemarken.
Jorden anvendes i Nordre Østerdalen for den allerstørste
del til eng og ompløies kun en enkelt gang med lange
mellemrum, hvorfor den bliver for fast og haard.
Der foregaar ogsaa en ikke ubetydelig nydyrkning.
Tidligere har ofte en stor del af indmarken ligget som naturligt
slaat-teland, der kun har været saavidt ryddet, at det uden stor
vanskelighed kunde slaaes med ljaa; men efterhaanden som
arbeids-priserne stiger, og arbeidshjælpen bliver vanskeligere at opdrive,
svarer denne driftsmaade daarligere regning. Der lægges mere
vind paa jordens oparbeidning og en intensere drift. Ljaaen afløses
efterhaanden af slaamaskinen, og forat det skal ske, maa
jorderne gjøres mere ryddige.
Hjemmehavnene er af meget forskjellig beskaffenhed i
Hedemarkens amt. I Hedemarken fogderi er havnegangene hjemme
som regel utilstrækkelige; somme steder er de dog gode, om de
end ikke er vidtstrakte. Andre steder er de tilstrækkelige for den
halve besætning, andre steder kun for en fjerdedel, og der er
mange gaarde, f. eks. i Furnes og Vang, som føder hele sin be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
