Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
283
Om aarsagen til, at alle reiser til sæters, siger han :
«Fadebod og Kjelder ere tomme; Melet er borte af Krukken,
og Olien af Kruset. Naar Qvæget er fraværende, er Forraaden
saare liden i de flestes Huse her i Sognet. Enhver maa derfor
om Sommeren fra Sæteren søge Livets Redning. Melken tage de
i deres Flaske, Smør og Ost i deres Æsker, og med denne
Forraad, lidet forøget med en Smule Barke-Brød, afstrejfe nogle til
Fjeldene efter Reensdyr, andre til Vandene for at fiske, nogle i
Tømmer-Skovene og endeel i andre Ærender. Saaledes henslide
de deres møjsommelige Dage, indtil Høe-Høstens Tid, da nye
Besværligheder prøve deres Kræfter.»
Den dyrkede eller dyrkbare jord er i fjeldbygderne af ringe
udstrækning; ikke sjelden vil man paa en gaard med en 10—12
melkekjør ikke finde mere end 40—50 maal dyrket hjemrnemark,
ofte ikke engang saa meget. Saa mange dyr kunde ikke fødes,
hvis man ikke havde fjeldbeiterne og sæterbruget. Sæteren skaffer
ikke alene godt sommerbeite, inen ofte ogsaa en del foder til
vinterbrug. Ved mange ikke altfor afsides liggende sætre er der
en indhegnet sæterløkke (gjærde eller kve), og til at gjødsle denne
anvendes den i sætertiden faldende gjødsel. Paa enkelte gaarde
høstes der maaske ligesaameget hø paa sæterløkkerne som paa
gaardens indmark. Fjeldbygderne driver sædvanlig opdræt til
salg — heste og kjør —, og dette salg samt salg af fedevarer
er disse bygders væsentligste indtægtskilde. Dette maa tilskrives
fjeldbeiterne og sæterbruget. Paa fjeldbeiterne finder dyrene
almindelig en noget sparsom, men kraftig græsvækst; de streifer
vidt omkring, og paa fjeldbeiterne vokser op sunde, kraftige,
udviklingsdygtige ungdyr. Der er paa enkelte steder oprettet
saakaldte unghest-sætre for hopper, hvor man søger at holde borte
hingster, der gjerne streifer frit omkring paa almindelige sætre.
Der klages undertiden ogsaa i fjeldbygderne over, at
sæter-stellet er kostbart, og at det lønner sig lidet. Udvandringen fra
fjeldbygderne har været meget stærk, og arbeidspriserne om
sommeren har gaaet op. Betalingen for en slaattekar paa
Oplands-fladbygderne er undertiden kr. 1.00 om dagen, men i enkelte
fjeldbygder kr. 2.(JO dagen og kost. Sætrene ligger ofte langt
borte, gjerne mellem 1 og 3 mil. Kjørevei er der som regel ikke
til sætrene. Flytning og førsel til og fra sæteren bliver følgelig
kostbar, og ligedan høstningen af sæterløkkerne. Ikke desto mindre
er det af betydning at opretholde og udvikle dette brug.
Fjeldbeiterne er en rigdomskilde, som ikke kan udnyttes paa anden
maade end ved sæterbrug, og det er vigtigt at ordne og
udvikle sit sæterstel paa forstandig maade og at ordne husdyrstellet
hensigtsmæssig.
Nogle har ment, at sætrene heller ikke i fjeldbygderne burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
