Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23(5
HEDEMARKENS AMT.
have melkekjør, og at sætrene kun burde belægges med smaafæ
og ungdyr, men dertil er den dyrkede eller dyrkbare jords
udstrækning i disse bygder for liden. Besætningerne maatte i
tilfælde reduceres. Havnegangene hjemme ved gaarden er i
fjeldbygderne ofte knappe- og ikke sjelden daarligere end havnegangene
tilfjelds, og den dyrkede mark er for liden til staldfodring.
Nogle steder hører der fra gammel tid flere sætre til gaardene.
Om Tryssil skriver A. C. Smith i 1784:
«De fleste Gaarde her i Sognet have i Almindelighed 2,
undertiden 3 Sætre. Aarsagen hertil udleder jeg: deels af de
store Strækninger, der ere Gaardene tilliggende, da enhver altsaa
kan og vil betjene sig af de skjønne Græsgange, som findes her
og der i Bjergene; deels og for at kunne i Slaat-Aanden række
de Steder baade med den fornødne Folkehjelp og med den til
Underholdningen udfordrende Sæter-Mad af Melk, Smør, Ost og
deslige, hvor Høe-Bjergningen forefalder. Her passes altsaa gjerne
Tiden at flytte (som hos os hedder: at buføre) fra en Sæter til
en anden, ligesom Slaatte-Arbejdet behøver at flyttes.
Den ene af disse to eller tre Sætre kaldes Hjem-Sæter eller
Vaar- og Høst-Sæter, fordi man der ligger nærmest Gaarden, og
man kan derfor allerførst om Vaaren flytte til den, og sildigst
ud paa Høsten forblive der. Den anden eller de andre Sætre
kaldes Sommer-Sætre eller Ud-Sætre. Disse ere baade længere
borte fra vort Hjem og tillige højere liggende op i Fjeldmarken,
hvor ikke Sneen saa betimelig bortsmeltes som i Hjem-Sæteren,
der er bygget i de lavere Bjerge.»
Det er foreslaaet at oprette sætermeierier paa steder, hvor
sætrene ligger i klynger paa en 5, 10, 20 eller flere sætre. Ved
saadan sammenslutning trængtes mindre inventar, arbeide og
folkehold, der vilde blive bedre smør og ost og fordelagtigere
priser.
Paa de mest afsidesliggende og ulændte havnegange kunde
holdes et belæg med gjeter (og sauer) og oprettes gjetemeierier,
idet flere gaardbrugere slog sig sammen om et meieri.
Fladbygdernes sæterhold er indskrænket, siden meieriernes
oprettelse paa Oplandene og ved den rigere vinterfodring. Endnu
er sæterbruget dog i mange bygder almindeligt.
Mange gaarde har en sæter, der gjerne ligger inde paa den
nærmeste skogbeklædte aas eller inde i bygdens ålmenning, en
eller et par eller endog flere mil borte.
Havnen er skog- eller myrhavn og som oftest ikke god.
Andre gaarde eier sætre oppe i den nærmest tilstødende
fjeldbygd i en afstand af 4—5 mil eller mere; havnen er her
bedre, oftest egentlig fjeldhavn.
I begge tilfælde har det været almindeligt at leie en budeie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
