Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
305
tyk og nogenlunde syrlig, bliver derefter vel omrørt, saa der ingen
klumper er i den, og ystes ved en temperatur af 40—45° R.;
osten ophænges i poser. Naar den er god og tør, efter omtrent
1 døgns forløb, bliver den udgnid i et traug; den gnides saa længe,
til der ingen haarde -klumper er tilbage. Trauget overdækkes
med et klæde, der imidlertid støttes væk fra ostemassen ved
pinder, forat det ikke skal lægge sig nedpaa og hindre luftens
tilgang. I det hele taget anser Irstadfolkene luftens tilgang for at
være af overordentlig stor betydning. Ostemassen blev omrørt
liere gange om dagen, ja om natten med, naar dertil var
anledning. Varmen maa ikke stige stærkt. Der anvendes ikke
thermometer, alt gik efter aarenes erfaring og efter skjøn.
Naar osten var gul og tør, ansaaes den færdig til saltning og
nedlægning i but.
Der anvendtes lidet karve; heller ikke meget salt tilsættes.
Irstadosten er meget holdbar, idet den er lige god hele vinteren
igjennem. Den bliver som anden hedemarkisk pultost nedlagt i
store ostebutter.
Paa Hedemarken fremstilles i den senere tid en saakaldt
appetitost, en blød, klæbrig ostemasse i glaskrukker eller
blikbokser. Denne ost er ikke fremstillet ved nogen særlig
ostemetode, men er tillaget ved at opmåle pultost, der kan være
indkjøbt alle vegne fra, og ved at blande den med sur fløde. Ofte
anvendes til denne blanding rester af alle mulige slags oste, der
er fint pulveriserede.
Heste. De norske heste tilhører i det hele og store to
hovedtyper, fjordhesten og gudbrandsdalshesten. Disse heste
har man i den sidste menneskealder søgt udviklet ved ren avl,
og i denne retning har ogsaa de offentlige foranstaltninger
virket.
Nogen særegen hedemarkshest kan der neppe siges at være.
Hedemarken og Gudbrandsdalen kan betragtes som et
hesteavls-distrikt, der arbeider med samme hesteslag.
Den egentlige gudbrandsdalske hest har et eiendommeligt præg.
De bedste heste er omtrent 10 kvarter høie, sædvanlig af brun eller
mørkebrun farve, har fyldige og afrundede former, spidst formede,
opretstaaende øren. Benmassen er tæt og musklerne haarde,
knæ-og haseleddene er brede og stærke; den har senestærke ben samt
sjelden haarde og seige hover.
Hestene paa Hedemarken maa, som berørt, henregnes til den
gudbrandsdalske race, en naturlig følge af, at man i en lang
aarrække har søgt avlsdyr af denne.
Det har dog været sagt, at hesten paa Hedemarken havde
et andet præg end den> ægte gudbrandsdøl. Den var noget røs-
20 — Hedemarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
