Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
HEDEMAKKENS AMT.
ligere, havde bedre reisning, bedre ryg, bedre kryds, men var
mere høibent.
Nu har hedemarkshesten ved kraftigere og kraftigere fodring
i det almindelige gaardsbrug øget i førhed, og der er i det
hele neppe nogen forskjel at paavise.
Hedemarkens hesteavl omtales ofte i de ældre offentlige
beretninger om hesteavlen. Avlen stod i de første tider, man havde
offentlig ledelse, paa et forholdsvis høit trin. Enkelte
hestebesætninger paa Hedemarken omtales som de bedste i landet, og
hingsteopdrættet gik godt, ialfald for enkelte.
Kravet paa en større, stærkere og mere udpræget trækhest
til mange slags brug har gjort sig gjældende i aarenes løb. Men
stærke lettere norske heste, skikkede til hurtigere gangarter, er
blevet færre, og efterspørgsel efter disse har man vanskeligere
og vanskeligere for at tilfredsstille.
Hesten for tungt trækbrug, den grove, svære, «ne’atvuksne»,
benføre, loddenbente dølehest er blevet den almindelige.
Dette er gaaet saaledes til, at efterspørgsel efter større og
stærkere arbeidsheste stadig er øget, jordbruget har mere og mere
begyndt at anvende maskiner og redskaber, der kræver mere kraft.
Især de svenske kjøbere har vedblivende søgt større og stærkere
heste; den naturlige følge er, at disse mest efterspurgte dyr bliver
bedst betalt og giver opdrætteren den høieste løn for hans arbeide.
Ved udstillingerne paa Stav har altid været præmieret et
overveiende antal førbyggede heste, og disse har givet udstillingen
dens karakter.
Denne hest, den tunge, dybe, brede hestetype, udviklet som
arbeidshest, er vel den type, som der her i disse landsdele er
mest brug for.
Denne hest er vistnok ikke vakker at se til, og med
dressuren er det heller ikke rart bevendt, men det synes dog at være
den hest, som det er klogest at holde paa. Imidlertid er der
reist det spørgsmaal, om man ikke skulde forsøge at uddanne en
kjørehest eller en lettere landeveishest, og derhos er der fra
kavaleriet gjort fordring paa en hesteavl med det maal at skaffe
en gallophest.
Hvorledes avlen skal bedst drives for at faa tilfredsstillet
fordringerne om trækdyr, travere og gallopheste, derom synes der
endnu at herske vildrede.
Hvad der gjør den norske hest eftertragtet, er dens
nøi-somhed, haardførhed og fremfor alt dens fodsikkerhed og evne
til at passe sig for læsset i vanskeligt terræn.
Det er distrikterne omkring Mjøsen, som skal forsyne en hel
del af kavaleriet med heste.
De nationale tjenesteheste af kavaleriet er udenfor tjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
